Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Didrik Grønvold: I aarhundredets gry
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
I aarhundredets gry.)
Præludium.
Langt inde ved den dybe fjord der laa
en gammel gaard saa smilende som faa,
med taget tækket rødt, facaden hvid,
et byggeverk fra danske kongers tid.
Et gammelt hns med bord og farver slidte,
med mos paa røde tagsten, ruder smaa,
sit ungdomsminde dog det gjemte paa
i bygdebraakets, reisesværmens midte.
Og hvad jeg samled frem af gamle gjemmer,
Det blev til liv, fik farve, fonn og stemmer.
Hvad slegtens ældste glimtvis gav tilbage,
Jeg lod i billeder forbi mig drage.
Første sang.
Krigsraaden.
Den zefyrmilde sommer kommen var
til dalen hen med friske skud og blade,
og solen fra en himmels azurglar
i glimt paa glimt sig brød mod fjordens flade.
Fra blomstervang, fra fjeld, fra skovens gjemmer
lød overalt den samme fulde sang,
som prøvet hjerte i sit dyb fornemmer
ved livets lykke i dets vekselgang.
Og som en smykket brud bag myrtegrene
stod gaarden midt i somrens unge pragt,
mens bølgen skyllende mod strandens stene
sang brudesange om dens yndes magt.
Nys opført just med kunst og smag den var,
mens Sjette Fredrik kronprinssceptret bar.
) Af et nylig fuldført episk digt i ni sange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
