Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Higinbotham: Videnskab og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
431
perioder, bestemte efter et fast forhold mellem tid og afstand. Iveplers
store opdagelser kjendes af os gjennem lang erfaring; vi ved, at de er
paalidelige i den minste detalj, og vi stoler paa dem med en langt
større sikkerhed end paa noget af det, som vi umiddelbart kan iagtta
med vore sanser. .Og derfor har vi nødvendigvis en urokkelig tillid til
videnskabelige forudsigelser om fremtidige ting og til videnskabelige
generalisationer, selv om de endnu kan være kun høist sandsynlige.
Det blev for mange aar siden forkyndt, at planeten Venus vilde
begynde at passere mellem jorden og solen den ottende desember 1874
kl. 14 t. 45 m. 57 s. efter Greenwich middeltid, og mange europæiske
regjeringer gjorde, som dere husker, i tillid til denne nøiagtige
forudsigelse forberedelser til at ta observationer paa forskjellige steder for
mere nøiagtig at bestemme jordens afstand fra solen., Paa den
forudsagte dag, time, minut og sekund begyndte passagen. Atter blev den
samme begivenhed forudsagt at skulle indtræffe den sjette dag i siste
desember, og atter blev forudsigelsen nøiagtig opfyldt. Og naar nu
astronomerne fortæller os, at den næste Venus-gjennemgang vil finde sted
om 121 aar, i aaret 2004, den syvende juni og vil begynde kl. 17 t.
3 m. 43 s. efter Greenwich middeltid, kan vi da ha nogen tvil om, at
forudsat ingen katastrofe indtræffer i mellemtiden for den ene eller den
anden planet, vil vore børn i den fjerde eller femte generation se det
samme fænomen, som vi har set, netop paa dagen, minutten og sekunden,
som det er forudsagt.
Den samme orden, den samme uforanderlige virksomhed, den
samme faste plan og stadige virken af udviklende kraft iagttages i
plante- og dyreverdenens historie paa denne planet, saaledes som
geologien har aabenbaret os: formløs materie forandres til krystalliseret
uorganisk materie, uorganisk materie udvikles til organisk materie med
" livsspire, planter og dyr i forskjellige grader af kompliceret bygning
med tilsvarende grader af indre liv følger efter hverandre i stigende
skala, indtil^ nu, i disse siste dage, mensket, Guds siste og utvilsomt
største verk paa denne jord, er fremkommet.
Den videnskabelig dannede, som i nutiden betragter disse den
moderne videnskabs uhyre resultater, er et fra middelalderens studerende
ganske forskjelligt menske. Det er ikke saa meget en forandring som
en revolution, hans aand og dens forestillinger har undergaat. For ham
ei- ikke længer mensket alle tings midtpunkt, men et af de minste af
Guds verker, skjønt det vidunderligste og største af dem, vi kjender,
hvad der fremgaar af den vidunderlige dygtighed, det viser i at opdage
.sin egen lidenhed. For nutidens oplyste mensker staar ogsaa Gud i en
ganske ny og usigelig høiere forestillingsform. Anthropomorpliisme eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
