- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
450

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nihilisme og socialisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

450

1879 blev han ført til retterstedet i bøddelens vogn sammen med to
kamerater, Cinbaroff og Davidenko. De som saa ham kjøre forbi,
sagde, at han ikke alene var rolig og fuld af fred, men at hans
lune smil spillede om hans læber, idet han Jalte opmuntrende til
sine kamerater. Tilslut fik han tilfredsstillet sin brændende trang til
at ofre sig selv for sin sag. Det var maaske det lykkeligste øieblik
i hans ulykkelige liv." Disse glimt af tilhængere af nihilismen er
for denne, hvad lynglimtet er for et landskab.

Efter at have omtalt regjeringens vanvittig despotiske
fremgangsmaade, spørger Stepniak: „Hvad er den andet end brutal magt? Imod
en saadan regjering er enhver ting tilladt. Den er ikke længer nogen
beskytter af folkets vilje, eller af folkemajoriteten. Den er organiseret
uretfærdighed. En borger er ikke mere bunden til at respektere den
end til at respektere en bande røvere, der gjør sit bedste for at
udplyndre reisende. Terroristen, siger han, kjæmper ikke blot for folket,
for dets selvbestemmelsesret, ikke blot for den hele nation, der sygner
hen i denne pestsvangre luft, men ogsaa for sig selv, for sine kjære,
som han elsker og tilbeder med hele den enthusiasme, der besjæler
ham; for sine venner, der forsmægter i de afskyelige fængselsceller
og bønfaldende om hjælp strækker sine knoglede hænder imod ham."

Enhver nihilist ved, hvad han kan vente sig i denne hæslige kamp.
Nihilistens liv er som en dømt mands; hans liv i frihed kan
gjennemsnitlig dreie sig om to aar, og den straf, der venter ham, kjender han
paa forhaand. De russiske fængslers frygtelige strenghed har ofte været
beskrevet —; en strenghed, hvorover én eneste uhyggelig begivenhed
kaster sit spøgelsesagtige lys: Under retsforfølgelsen mod de 193 —
den varede i fire aar — var der ikke mindre end 75 af fangerne,
som enten begik selvmord, eller blev gal, eller døde. Men der er ingen
ebbe i denne tause, mørke og mægtige strøm. Gang paa gang har
man søgt at stanse dens hemmelighedsfulde vande, men forgjæves. De
sorte bølger lukker sig kun over de faldne og ruller videre. Den
nihilistiske eksekutivkommité sagde engang til czaren: „Regjeringen kan
vedblive med at fængsle og hænge, saalænge den lyster og vil maaske
opnaa at fælde enkelte revolutionære klikker. Ja, det vil endog maaske
lykkes den at ødelægge revolutionens væsentlige organisation. Men det
vil ikke forandre tingenes tilstand. Revolutionsmænd vil blive skabt
af tilfældet, af mængdens almindelige misfornøielse, af Ruslands trang
og gang mod nye sociale former!"

Og hvad er nu de „nye sociale former", revolutionen forlanger?
Den nihilistiske eksekutivkommité fremsatte den paa en dristig, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0458.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free