Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Vogt: En gaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
..Carl," pleiede min onkel Paul Follenius at sige, naar lian vilde
erte mig, „jeg vil forelægge dig en gaade. Pas paa! Svovl i den ene
ende og svovl i den anden, og i midten en stikke — det hele er en
svovlstikke. Hvad er det?" — „En svovlstikke," raabte jeg, – „Nei,"
sagde min onkel, „det er en forhenværende gaade, for den er allerede
løst, og da ei1 det ikke længer nogen gaade."
Hr. Knut Hamsuns gaade tiltrækker mig. Ikke saa, at jeg skulde
ville løse den; men det synes mig næsten, som stod min onkel og;
løftede svovlstikken i veiret borte i den mørke krog af værelset.
Hvorfor falder jeg paa at mindes ham nu, skjønt jeg maaske ikke har
tænkt paa ham i mange maaneder? Besynderligt! Min onkel er død
i Amerika for flere aar siden — det er 58 aar, siden jeg saa ham
sidste gang — og nu staar han og vinker med svovlstikken! Jeg har
idag, søndag, hverken gaat i kirke eller paa kirkegaarden, men til valg.
og har afleveret min stemmeseddel, som det sømmer sig en sat borger,
der ikke gjør revolution, men stemmer, uagtet lian i sine yngre aar
vel ogsaa har været med paa det første, uden derfor at føie nogen
statsmandsanger; jeg har ikke ærgret mig over nogen, hverken paa
gaden eller i valglokalet, fordi jeg overhovedet ikke pleier afgjøre det,
har under valget vekslet en del flaue vitser med en prest, der stemte for
modpartiet, og vi lo begge saa af dem, at ovsnrøret ramlede ned og;
røgen jagede os med samt hele valgbureauet ud af salen; er gaaet hjem
i den gladeste stemning, for at blive overrasket ved en efter
Brillat-Savarien tilberedt Sole norm emde af en kjær besøgende, som med den
bedste appetit (hvad der jo altid volder verten glæde) spiste dygtig med,,
og med hvem jeg har passiaret væk hele eftermiddagen,, uden at mit
blod kom i oprør, ikke engang over Bismarck og Crispi,. som. vi kom.
lidt ind paa i samtalens løb; har til kaffeen tændt min cigar med en.
fyrstikke, uden at tænke paa min onkel med hans antiquerede
svovlstikker, og nu, da jeg ved bevidstheden om min erholdte permission
i tankerne allerede ved det blaa Middelhav svælger i den af mig, om
end ikke tilbedte, saa dog elskede sols luft- og varmestraaler,, vinker
min onkel fra den mørke krog med sin gaadefulde svovlstikke!.
Aabenbart har det læste ord „gaade" fremmanet hans skikkelse!
Consonans eller dissonans? Association eller opposition af ideer?.
Finfølelse hos nevøen, som, i færd med at ile mod øst, tænker paa sin.
i det fjerne vesten afdøde onkel?
Lad os overlade løsningen til en senere ved formindskelse af den’
animalske næring, ved forhøielse af brødpriserne, almindelig vernepligt,
vaabentjeneste og kaserne endnu mere fintfølende vordende generation,,
og lad os gaa over til Knut Hamsuns gaade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
