Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Vogt: En gaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466
ker i søvne og gestikulerer,, og naar man fortæller dem dette, efterat
de er vaagnet op igjen, bander de høit og lydt paa, at de hverken har
snakket eller gestikuleret. — Morso i Turin har paavist, at selv under
fuldstændig ubevægelighed, i den dybeste søvn, forandrer en udenfra
vakt tanke øieblikkelig blodomløbet, — et bevis paa, at hjernen endog
i fast søvn reagerer paa ydre indtryk og saaledes ikke har indstillet,
men kun modificeret sin virksomhed.
Knut Hamsun har altsaa skrevet i drømme. Han er vaneskriver
(gewohnheitsschreiber) — er det da underligt, at han i drømme udfører
skrivebevægelserne saaledes, som han i vaagen tilstand vilde have
udført dem med tilbundne øine? Man maatte da ogsaa finde det
underligt, at en drømmende slaar med næven eller staar op og gaar omkring,
altsaa udfører slag- og gangbevægelserne nøiagtig saaledes, som han i
vaagen tilstand vilde have gjort med lukkede øine. Hvad enhver af
os kan gjøre med lukkede øine, tage paa sig strømperne, buksen, tøflerne
osv., og han gaar famlende paa samme maade, som vi vilde gjøre
vaagne, men med lukkede øine. Vistnok ligger heri allerede
begyndelsen til et høiere trin af drømmen, somnambulismen, der karaktiseres ved
udførelsen af de bevægelser, som den drømmende vistnok drømmer,
men ikke udfører.
Lad os nu, efterat vi har analyseret det skrevnes fonn, gaa over
til dets indhold.
Knut Hamsun har i søvne skrevet to smaa historier, som han
kalder „logisk rigtige, endog litterært læseværdige". Om litterært
læseværd kan der næres forskjellige meninger de gustibus non est
dispu-tandum — jeg liker Münchhausens eller den overhessiske førster
Fröh-lichs jagt,histori er bedre. De Hamsunske jagtskrøner vilde jeg heller
med franskmændene betegne som „combles". Men det gjør intet til
sagen. Hr. Hamsun skriver altsaa under en somnambulistisk drøm
jagtskrøner, skjønt han aldeles ingen jæger er (det fremgaar straks af
historierne) og forefinder om morgenen dette „arbeide".
Hvorledes gik det til?
Han finder ingen forklaring paa det i beskjæftigelserne om dagen,
den han har tilbragt i et meget ubehageligt lune. Maaske kommer det
slette lune af en anden indflydelse og trods forfatterens „gode
fordøi-else" af „cernethetisk forstemthed", som Sergejeff udtrykker sig i sit
netop udkomne tobindsverk om søvnen; maaske foraarsagedes det
ogsaa af bevidstheden om kun at have skrevet „nogle faa linjer", hvad
der uden tvil er tilstrækkelig grund til forstemthed baade for hele
verden og for forfatteren. Det gaar ham som Hans von Katzenfingens
tante:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
