Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nihilisme og socialisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
471
••sterk; en syg, en anden frisk; en har modgang, en anden medgang;
en er klog, en anden dum; en er flink og l’ask, en anden sløv; en er
heldig i kampen for tilværelsen, en anden blir sparket i rendestenen,
■og over ham skræver lykkens udkaarne videre henad den skidne vei.
Hvad gjør vi i vort lille hjem, hvor det meste heraf er sandt i mindre
maalestok? Man spiller ikke om sin egen haand, nei; men hjemmets
ideal er, at den sterke skal hjælpe den svage; at den friske skal drage
omsorg for den syge; at den dygtige skal opmuntre den udygtige og
ikke plyndre ham; og at den vise skal beskytte den taabelige. Det
■er saa i et civiliseret hjem, og det skulde være saa i en civiliseret
nation. Forsaavidt som det ideal realiseres, vender vi alting til det
■bedste og ikke til det værste — det krogede bliver lige, og det
knortede bliver jevnt. Det er ikke blot og bar følelse, det er praktisk
politik at sige, at menneskelig lykke og velfærd staar nøiagtig i
forhold til realisationen af dette ideal: menneskehedens broderskab.
Der er rettigheder for fattige saavelsom for rige. En afskyelig
■sætning! Men samfundet nødes mere og mere til at optage den og
handle med den. Læren om slaveriets ophævelse tabte intet af sin
kraft, da den ophørte at lyde fra nutidens prækestol: det nytter ikke
at lægge den til side, kun tingenes gang kan gjøre den overflødig.
Den mand, der ophober rigdomme gjør det i regelen kun paa andres
bekostning, sandsynligvis paa en mængde menneskers bekostning —
muligens som den lykkelige sidstemand, der kommer blot forat plukke
den modne frugt, maaske som den heldige overmand i den almindelige
konkurrance. Her er plads for deres rettigheder, som ligger under.
Fattigdommen maa lindres, og de kjæmpende maa gives frie hænder.
Rigdommen maa betale. En dag vil det blive en af de sterkeste
bjelker i demokratiets „bolverk". Der er utvilsomt enkelte former af
fattigdom, der ikke kan fordre mere end selve eksistensen; men for at
nævne blot ét skrigende onde — vor behandling af gamle fattige er,
i England, vel skikket til at skamme sig over.
Den mening, at der ikke eksisterer nogen uindskrænket ret til at
:gjøre, hvad man vil, med hvad der er ens eget, vil ikke undgaa spot,
•og den kunde vistnok let drives til monstrøse eller endog skadelige
yderligheder. Men denne doktrine er dog allerede i stor udstrækning
anerkjendt, og dens lovlige anerkjendelse i senere tid forbauser endog
enkelte radikale. Vore fattiglove, vore fabriklove, vore "sanitetslove,
vore skolelove indskrænker allesammen folks ret til at gjøre, hvad de
vil jmed sin eiendom, ja endog med sine egne børn. Det er ikke
tyranni; det er civilisation, thi civilisation vil sige menneskenes evne til
•at leve et lykkeligt samfundsliv.
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
