Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nye bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484
protokoller. Garborg er fremfor alt et mandfolk; derfor er hans
bog-saa blottende fri for affektation og sentimentalitet; her er megen nervøs
angst, men afbrudt af og opløst i modigt humør, her er nød, men
ingen klager, kjærlighed, men ikke mange ord, sinne og indignation,,
men hverken grættenhed eller weltschmerz.
At gaa over fra Garborg til Niels Møller er at gaa over fra
den betydeligste af de unge norske digtere til en af de mest begavede
af de unge danske. Forskjellen er iøinefaldende; jeg ved ikke at
betegne det bedre, end at vi kommer til et mere civiliseret samfund.
Hos Garborg mere sentim ent, hos Møller mere sensation, hos den ene
større friskhed, hos den anden mere raffinement, her især evne til at
ramme og vække den almene stemning, der en malers magt til at
fremtrylle det enkelte billede. Et landskab som dette findes ikke i hele
Garborgs produktion: „Imidlertid sygnede vinden helt bort. Seilene,
hang ganske flade og drev fra den ene side til den anden efter
dønningen, og skøderne vilde slet ikke sidde, før de blev sat fast med et
par stik. Vandet flød døsig i lange bølger som anløbet tin. Det var
hedt, men solen brændte ikke; nede i vandet drog dens skjær sig som
blege lysflager frem og tilbage, under hinanden, langt ned. Det
blændede lidt i luften. Man havde en fornemmelse af, at usynlige skyfnug
samlede sig ganske tyst og lagde et tyndt slør over himlen. Mod
skovene langt ind laa soldisens blaanende røg, men rugmarkerne stod
som i brand. Der var saa vidt og fjærnt og ensomt. Helt over det
andet land synedes et tysk fiskerfartøi med høit brunet storseil og en
lille hvid smakke bagi — —–Nede mod syd drev en lang sort
røgstribe over bæltet, men damperen selv var ikke mere at se. Engang
kom en maage henover med lange, træge vingeslag".1) Her behøves
ingen maler, vi ser billedet for os, næsten som i virkeligheden. Og
man kan slaa op paa lykke og fromme i denne lille bog, — man finder
næsten overalt sidestykker. Niels Møller skal være en ganske ung
mand; han har før kun udgivet en liden samling digte „Efteraar",
der vakte store forhaabninger hos litterært interesserede. „Hændelser"
virker ogsaa som prosadigte, hver med sin eiendommelige melodi, men
allesammen drapperede i forfatterens elastiske stil, der uden
anstrængelse, sikkert og naturligt falder omkring tanker og billeder med
betagende elegance.
Efter Niels Møller smager Henrik Pontopidans „Natur"2)
næsten tarvelig; men det er kun i begyndelsen og kun tilsyneladende..
Man har ikke længe læst, før man føler, at „Natur", ligesom
Pontoppidans øvrige bøger, er skrevet af en egte digter, der staar i pagt
med naturen, lytter til dens stemmer og især har øre for nattens og
skovens halvt mystiske stemninger. (Forts.)
Gerhard Gran.
T) Niels Møller: Hændelser. Philipsen, Kjøbenhavn 18C0.
2) Schubothe, Kjøbenhavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
