Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. Hansen: Buddha, verdens frelse - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
nesker i Europa og Amerika betragte som vanvid og fortvilelse — og
omvendt ?
Noget saadant er selvfølgelig ikke muligt. Da vilde den
menneskelige natur ikke være sig selv lig i selve sin inderste kjerne, da
vilde der intet være, som kunde kaldes menneskenatur, da kunde vi
opgive alt haab om at gjøre psycliologien til videnskab.
Modsætningen mellem den kristnes og buddhistens høieste gode
er kun tilsyneladende, den ligger kun i ordene, ikke i begrebet.
Hvad buddhisten kalder „evig hvile" er begrebsmæssig det samme
som den kristne kalder „det evige liv"; mellem buddhistens Nirvana
og den kristnes Paradis er der blot en sproglig forskjel, det er to
ord for den samme ting.
For den plebeiiske hob er Nirvana saavelsom Paradis blot et slags
nyt, behageligt jorderige, hvor man har en hel del forholdsvis finere
nydelser og ikke behøver at betale dem med plager, — omtrent
saaledes som proletariatet forestiller sig, at en millionær eller en konge
har det, — naturligvis med lidt sving paa, lidt skyer og vinger og
hvide klæder og sligt, — men omtrentlig i den smag.
For den høiere dannede er Nirvana saavelsom Paradis rene
begreber, hvortil der ingen ydre forestilling svarer, de er udtryk for
noget transcendent, udenfor rum og tid liggende. Saaledes heder det
i Siam om Myang-Maha-Nakhon-Niphan (den store stad i Nirvanas
land), ■ at „det er ikke nært, ikke fjernt, ikke lavt, ikke høit, men
vanskeligt at naa". Altsaa: det har intet med vor rumanskuelse at
skaffe, det findes ikke i rummet, det findes kun i tanken.
I modsætning til den slette uendelighed, ubegrænsethedens rædsel,
er Nirvana den uendelige enhed, harmoni, forstaaelse, den uendeligt
forstaaende forening med altet, kort sagt, Nirvana er et psychologisk
grundbegreb, det er det høieste gode som religiøs idé.
Men da er jo Nirvana akkurat det samme som de kristnes
himmerige, og hvad blir der saa af alt, hvad man i mange aar har skrevet
om Nirvana som tilintetgjørelsen, hvad bliver der af Schopenhauers
og Hartmanns Nirvana og den almindelige verdensundergang ? Ja,
dem om det. Indrømmes skal det ogsaa, at i endel buddhistiske
metafysiske spekulationer findes Nirvana ræsonneret ,ned i den absolute
intethed, men i buddhismen som praktisk religion har Nirvana ingen
saadan betydning.
Buddhas udgangspunkt var netop, at maga, illusionen, det evige
kredsløb af fødsel og død, det var intetheden.
„Den som ved," heder det i Dhamapada, „at hans legeme er
ligesom skum, og har lært, at det er ligesaa uvirkeligt som et speil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
