Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - James Bryce: Misstemningen i vor tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
mod bestemte formaal, af livis opnaaelse de ventede sig, om ikke et
tusenaarigt rige i enighed og lykke, saa ialfald sikkert en tilstand,
•der var meget bedre end noget af det, verden hidtil havde seet.
Blandt disse formaal var der især fire, man kjæmpede for, nemlig:
Politisk frihed.
Tænke, tale og .religionsfrihed.
Den saakaldte nationale idé o: enhver nations ret til at danne et
■særeget samfund.
International fred.
Af disse fire formaal har man i høi grad nærmet sig de tre
første; politisk frihed har gjort store fremskridt i Frankrige; Napoleons
tyran i er beseiret, og den republik, som i 1871 kom istedenfor, har
lykkelig overstaaet alle de storme, den har gjennemgaaet. I det tyske
keiserdømme og de stater, det bestaar af, er konstitutionelle principer
anerkjendte i en ganske anden maalestok, end de var for firti aar
siden; og omend fyrsten der af og til tvinger sin vilje frem mod
kammerets, og folket finder sig i tvangslove, saa sker dette dog
overensstemmende med folkets egen vilje, som ikke klager over stang og
tømmer, saalænge det styres den vei, det ønsker. Italien har befriet
sig for den sværm af smaadespoter som plagede det, og glæder sig
over sit repræsentationsystem. Spanien liar forsøgt en republik og er
af egen fri vilje gaaet tilbage til kongedømmet og har saamegen frihed,
som det selv synes at ønske. I England er konstitutionen ved
suk-cessive reformer blevet meget mere folkelig, saa der vel neppe findes
noget andet land, hvor lovene mindre griber ind i den individuelle
frihed.
Den nationale idé er ikke blot blevet anerkjendt i theorien, men er
■ogsaa i stor maalestok realiseret. Italien, som i vor ungdom blev os
forklaret som en blot og bar geografisk talemaade, er blevet en samlet
og sluttet ståt. Tyskerne har samlet sig til et keiserdømme, hvis
enkelte dele hænger mere og mere sammen, eftersom folkets følelse
fæster sig mere og mere til keiseren og rigsdagen og mere og mere
glemmer den gamle deling. Ungarn har gjenvundet sin nationale
tilværelse og sin frihed. Öerbien og Bulgarien er blevne befr’ede for
sine tyrkiske undertiykkere, hvis barbariske styre øiensynlig er dømt
til snart at forsvinde fra alle de egne, det i saa lang tid har lagt
øde. Der findes for tiden i Europa knapt et folk, knapt en stamme,
som nu har grund til at beklage sig over fremmedherredømme.
Hvad de andre friheder angaar — frihed i tale, skrift og religion,
befrielse for den geistlige indflydelse paa opdragelsen — er der ogsaa
gjort store fremskridt. Med undtagelse af Rusland og til en vis grad
Spanien og enkelte dele af Østerriges besiddelser, kan en mand nu
sige, skrive og lære, hvad han lyster, saafremt han ikke krænker sin
nabos religiøse følelser eller ophidser til voldsomhed. I Frankrige og
Italien gaar denne frihed endog saavidt, at’ den af og til blir en kloak
for tøilesløshed. Frihed i presse, skole og paa lærerstole har medført
en omdannelse i de politiske og sociale forholde paa fastlandet, som
amerikanere har vanskelig for at forestille sig, fordi de aldrig har
følt, hvad det vil sige at mangle denne frihed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
