Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - James Bryce: Misstemningen i vor tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
En nation, der var saa paa nippet, som det nylig var, til at kaste sig
i armene paa en samvittighedsløs charlatan, kan ikke godt være
for-nøiet med sine institutioner. Frankrig har altid havt en mægtig
indflydelse paa Europa gjennem sin litteratur. Dets videnskab og de
alvorligere lærdomsgrene hævder sin udmerkede stilling, ligesom dets
kritik staar paa samme høide. Men dets skjønlitteratur og kunst synes
trods den blændende dygtighed ikke at sigte mod høie maal eller at
være fyldt af høi følelse. Og den indflydelse, dets digtning udøver
paa det øvrige Europa og specielt paa de dele af Europa, som
producerer lidet originalt, er langt fra at være sund.
I Italien arbeider regjeringsmaskineriet let, og.de farer, man
frygtede fra det klerikale parti paa den ene side og det revolutionære
paa den anden, synes aar for aar mere at forsvinde. Og dog er der
en umiskjendelig misstemthed blandt landets bedste mænd. Den store
generation, siger man, den generation, til hvilken Mazzini, Garibaldi,
’Cavour, Manin, D’Azeglio, Ricasoli, Mamiani, Saffi hørte — den
generation, som gav Italien ikke blot sit livs arbeide, men inspirerte landet
meel sin heroisme og offervillighed, — denne generation ei’ borte, og
der er ikke kommen efterfølgere med saadan moralsk magt. Vore
dage er de smaa mænds tid, skjønt opgaverne ikke er smaa; thi
bøndernes kaar i en stor del af landet er ynkelige og er ikke blevne
forbedrede ved nogen af de hidtil anvendte midler.
Ty sidand har, ligesom Italien, opnaaet den enhed, som patrioterne
sukkede efter saa længe. Den er en stor krigsstat og handelsstat,
stolt af sin stilling i Europa, og er gaat ind paa at opgive en vis
grad af sin borgerlige frihed for at kunne føie sig sikker mod ethvert
overgreb. Men den er truet af ganske anderledes alvorlige indre
sygdomme end i gamle dage, da den led under politisk splittelse.
Socialistiske organisationer vokser stadig op og sigter mod intet mindre
end at omstyrte den hele fabrik af institutioner. Der er almindelig
uro og frygt for, hvad der kan komme, en følelse af fare i luften.
Der er ogsaa, hvad der slaar os, som for 30 aar siden studerede ved
de tyske universiteter, mindre elevation blandt de unge, mindre sans
for filosofi og lærdom. Naar tyskerne nutildags møder op, om det
saa er til en universitetsfest, saa synes deres stolthed mindre at
bygges paa deres intellektuelle fortjenester og arbeide, som hele Europa
skylder saameget, end paa deres militære dygtighed og handelens
udvikling. De liar visselig paa det materielle omraade vist et talent,
som verden ikke tiltroede dem. Men det er ikke det bedste tegn for
en nation, naar materielt velvære synes at optage den første plads i
dens tanker, specielt naar dette velvære ikke synderlig har forbedret
massernes livsvilkaar eller bundet dem mere til de institutioner, de
lever under. Det kan jo hænde, at det indtryk, jeg har faaet, er
galt, men det er ialfald ikke fremkommet af nogen uvillig følelse
ligeoverfor Tyskland, men tvertimod af den beundring jeg som ung mand
følte for den ild, hvormed de ledende aander i Tyskland forfulgte sine
idealer, og ved den taknemmelighed, jeg føler den dag idag for de
storartede verker, den tyske videnskab frembragte i den første halvdel
• af vort aarhundrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
