Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - James Bryce: Misstemningen i vor tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
vilde. Naar et folk har lovlige agitationsmidler til sin raadighed, blir
oprør en forbrydelse og politisk mord dobbelt brødefuldt. Men
pariserkommunarderne i 1871, og dynamitattentaternes rædselsfulde raahed,
som ikke har veget tilbage for nedslagtning af uskyldige privatmænd,
viser, at selv i de frieste lande arbeider frihedens opdragende magt
kun meget langsomt. Lidenskab og grusomhed og voldshandlinger
udryddes ikke med ét slag. Virkeligheden viser ikke, hvad Stuart
Mills disciple har været tilbøielige til at antage, at menneskene
opfylder sine pligter som borgere, bare man lader dem faa lov at udøve
dem. Fornuften blir gang paa gang beseiret af fordomme, som den
med rimelighed syntes at kunne bortrive med første anfald. Jeg vil
tillade ,mig at give Dem to oplysende eksempler, der naturlig melder
sig for en europæisk reisende i Amerika. Hvemsomhelst der besøger
de forenede stater eller Kanada, maa føie sig slaaet af den
ubetingede tilfredshed, som alle nærer ligeoverfor den absolute skilsmisse
mellem ståt og kirke/ Her er medlemmer af alle sekter enige om,
at denne ordning er den bedste baade for ståt og kirke, og man
finder det vanskelig at forstaa, at dér i Europa er folk, som kan
tænke noget andet. Denne amerikanske anskuelse er bestyrket ved
det nuværende Europas erfaring. Den er sterkt støttet af historien.
Den er ovenikjøbet klarlig i overensstemmelse med det nye testamentes
aand. Var det ikke for den respekt, man skylder nogle fremragende
mænd, som har en anden mening, vilde jeg vove at sige, at
bevisførelsen mod statskirken er uimodsigelig. Og dog vinder denne
bevisførelse kun meget langsomt terræn i Europa. Historie og erfaring og
Eders og alle de britiske koloniers eksempel har kun liden magt over
fordommen og vanen. Det andet eksempel kom jeg paa ved et besøg,
jeg nylig gjorde i nationalforsamlingen i Kentucky. Jeg spurgte
mange af de ledende mænd i denne ståt, deriblandt flere
storthingsmænd, om ikke den ulykkelige lov, der ved konstitutionen af 1850
gjorde alle dommerstillinger til valgembeder istedetfor til faste embeder
(som de var før), vilde blive fjernet og udnævnelsen af de høiere
dommerposter igjen overladt til guvernøren. Disse fremragende mænd
svarede, alle som en, at det burde gjøres snarest muligt; men de
erklærede med samme enstemmighed, at der ikke vilde være spor af
nytte i at foreslaa en saadan reform, fordi den store masses følelse i
høi grad var til gunst for at vælge dommerne ved folkeafstemning,
idet de betragtede dette som den mest demokratiske ordning; den
store majoritet af vælgerne foretrækker sine egne fordomme fremfor
fornuftens stemme og erfaringens simpleste lærdomme.
Efter dette hastige overblik over, hvad man forventede, og hvad
man har opnaaet i den gamle verden, kan vi nu gaa over til at
besvare det spørgsmaal, vi gik ud fra. Misstemningen i vor tids Europa
skyldes ikke saameget skuffelse over ikke at have opnaaet de
nærliggende og primære formaal, man kjæmpede for at opnaa for 40 aar siden
— thi disse formaal er for det meste opnaaede —, men skuffelsen
over de resultater, som er kommen bagefter. Det er en tarveligere
høst, end vi havde haabet paa, og, hvis jeg tør fortsætte billedet:
noget af indhøstningen er endnu umodent, noget er allerede raaddent.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
