Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. Hansen: Buddha, verdens frelse - VI - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
samme som tingenes harmoni, og et saadant abstrakt aandeligt begreb
vil den dannede buddhist ogsaa kunne finde i sin religion. Heller
ikke den kristnes gudsbegreb er jo nogetsteds i bibelen fuldt ud
defineret; det bliver enhvers sag ud af mange spredte udsagn i skriften
at danne sig en forestilling om Gud, som svarer til vedkommendes
dannelsestrin og sympathier. Saaledes er vel den dannede kristens
Gud nuomstunder himmelvidt forskjellig fra den Jehovah, som i gamle
dage i al gemytlighed satte sig tilbords med Abraham og gjorde sig
tilgode med Saras retter.
Folket — det store folk med de grove nerver — har gjort
kortere proces. Det har ikke umaget sig med at søge frem „tingenes
harmoni"; det har uden videre skabt sig guder i hundredevis og
tusenvis, hentede fra gamle sagn og eventyr; og først og fremst har
de gjort Buddha selv til gud og ved hans side placeret to andre,
fantastiske personligheder, saa at der deraf ei’ bleven en
guddommelig treenighed, en gaadefuld treenighed fuld af ubegribeligheder,
rigtig en treenighed efter folkets hjerte.
Ja, hvilke uhyrer kan ikke folket med velvillig bistand af
theolo-gerne skabe i løbet af et par tusen aar.
VII.
Jeg har i denne afhandling indskrænket mig til at søge frem
det centrale, livsnerven i buddhismen. Alle de udvekster, som den
har faaet i de tre og tyve aarhundreder, hvori den har bestaaet, har
jeg ikke kimnet tage hensyn til. For fuldstændigheds skyld skal jeg
dog nu nævne, at der ’vistnok ikke findes nogen religion, der kan
komme op mod buddhismen, end sige overgaa den, i eventyrlighed og
fantasteri, latterligheder og uhyrligheder. Saaledes har man1 i
buddhistiske menigheder ikke blot rosenkranse, men til og med bønnehjul,
som drives af vind og vand og til og med af bøfler.
Slaaende merkværdigt er det, at den buddhistiske kirke i Tliibet
har udviklet nøiagtig de samme institutioner som den katholske
kristendom. Lamaerne i Thibet indtager en ganske lignende stilling som
KT–V
paven i Rom. Kun er lamaerne som buddhisternes aandelige
overhoveder i den grad hellige, at deres ekskrementer uddeles blandt de
troende som hellige relikvier og amuletter.
Ganske snurrigt er det at høre, hvordan det gik abbed Hue, da
han havde udgivet sine „reiser i Thibet". Han fortæller der om alle
buddhismens berøringspunkter med katholicismen, og dette gjør han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
