Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. Hansen: Buddha, verdens frelse - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Vil man derimod tage den rene kulturkristendom til udgangspunkt
for en sammenligning med buddhismen, saa faar man gjøre omtrent,
som jeg har gjort: søge at trænge frem til buddhismens rene og
oprindelige kjerne.
Og gjør man det, skal man komme til det paa samme tid
ydmygende og trøstefulde resultat: at de dybeste sandheder er fundne
for umindelige tider siden og ligger bevarede i religionernes første
spirer. Aldrig kan vor visdom naa dybere end Buddhas, og aldrig
kan vore bestræbelser sigte høiere end hans. I Buddhas oprindelige
liv og lære ligger buddhismens aandelige kraft, og fra den kraft maa
fornyelsen komme, hvis buddhismen skal kunne følge menneskehedens
udvikling og ikke feies bort som andet feieskarn sammen med
aar-tusenernes støv, naar civilisationens storm engang farer hen over
Østasiens lande.
En religion maa være dyb og høi og vid, siger Max Muller,
forat den kan samtidig tilfredsstille tænkeren og det villende geni og
den almindelig uoplyste mand. Og forat en religion skal kunne leve
længe, maa den desuden være elastisk, eller — hvis man kan tilgive
et saa simpelt billede: den maa taale vask. Og hvem ved, om ikke
buddhismen har betingelserne til at kunne forynges? Det er ialfald
et eiendommeligt tegn, at den lærde og fromme Mongkut, konge i
Siam, intet har imod at frafalde læren om bjerget Meru —
grundpillen i buddhismens univers —, men dog fastholder, at Buddhas ord
ikke destomindre bliver det samme som før.
Der er to slags sandheder i verden, de endelige og de uendelige.
De uendelige ligger altid skjulte i vort eget indre, og de udvikles
egentlig ikke, de har været opdagede fra verdens begyndelse af. De
endelige sandheder derimod bryder frem som skiftende former i en
paatagelig udvikling. Derfor kan civilisationen gaa fremad,
videnskaben udfolde sig, vort kjendskab til naturen og herredømme over
den vokse, uden at alt dette bliver andet end nye klædebon til de
samme gamle uendelige sandheder, som altid har været opdagede:
„Wer kan was dummes, wer was kluges denken,
Das nicht die Vorwelt schon gedacht?"
Og derfor bliver Buddhas ord det samme som før, enten verden
er bygget paa bjerget Meru eller paa et system af melkeveie.
De evige sandheder, som ligger paa bunden af enhver religion,
de kan aldrig gaa tilgrunde. Lad os derfor ikke se foragtelig paa
andre folkeslags religioner, selv om de synes os belagt med tykkere
støv end vor egen. Men lad os se, om vi kan finde frem til det
dybeste i dem, forat vi der kan hente styrke og klarhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
