Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustave Le Bon: Lidt kvindepsykologi og følgerne af vor tids kvindeopdragelse - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
rette endnu flere pigelyceer, burde man skabe flere fagskoler i den
retning, .jeg antydede ovenfor.
Desuden — dersom unge piger uden formue flk en opdragelse,
der paa en gang var solid og beskeden, vilde ganske sikkert mændene
finde egteskabet mindre voveligt og mindre kostbart. De unge piger
vilde da meget lettere faa sin egen husholdning og mindre ofte blive
nødte til at tjene brødet udenfor.
Hvad der burde være maalet for den undervisning, der skulde
forberede kvinden til hendes hovedopgave at opdrage den tidligste
barndom, er nu let at se. Meget forskjellig f’ra det program, man
nu følger ved alle disse examener, skulde man stræbe at meddele
hende meget færre mandlige kundskaber og mange flere kvindelige.
Det nye program skulde indeholde vor tids videnskabelige historie, en
historie, der er fuld af interessante kjendsgjerninger og moralske
eksempler og meget frugtbarere og lettere at fastholde end abstrakte
og løsrevne videnskabelige enkeltheder,1) Lidt litteratur, lidt historie
uden for mange data, uden slag og kongerækker; en civilisationens
historie snarere end en politisk; den første er en frugtbar og moralsk
fremstilling af menneskehedens anstrengelser, mens den anden kun
eiden temmelig lidet moralske beretning om dens laster og vold.
Nøiagtige kundskaber i sundhedslære, elementær retslære og huslig økonomi
samt idetmindste ét fremmed sprog. Man skulde ogsaa og fremfor alt
forlange grundig kundskab i alle specielt kvindelige arbeider.
Smaapiger er allesammen anlagte for disse arbeider, baade af naturlig lyst
og gjennem sine lege; naar de laver til dukkemiddag eller klæder
sine dukker, viser de allerede sin behændighed, sit instinkt og sin
kjærlighed til sin tilkommende opgave som arbeidsomme mødre. Det
er saa langt fra, at man burde faa dem til at rødme over disse
barnlige beskjæftigelsen, straks de kommer i skole, at man tvertimod burde
opmuntre dem til at fortsætte. Dukkebeklædning er den naturlige vei
til syning, og dukkemiddagen til kjøkkenet. Man kunde lære dem
meget paa den vei, baade moralsk og praktisk videnskab; og en slig
lærdom kunde godt ledes af en lærerinde, hvem overdreven
boglæsning ikke havde lært at foragte hendes kjøns beskjæftigelsen og
som ikke vilde sætte kundskab til de gamle kaldæiske dynastier eller
de israelske kongers indviklede genealogi over den kunst økonomisk
at kunne låve en smuk kjole eller et godt maaltid.
I de forberedende kurser til disse eksamener skulde den moralske
opdragelse især hvile paa følelsen af kvindens store ansvar og hendes
uvurderlige betydning i familien og samfundet. Man vilde derved i
’) Foruden en malende fremstilling af .videnskabens historie vilde den eneste
maade at give unge piger nyttige og varige naturvidenskabelige kundskaber paa
være at undervise dem paa daglige spadserture. De vilde saaledes ove sin aand
og sit legeme, paa samme tid. Blomsterne, stenene, trærne, dyrene, man mødte
paa sin vei, vilde give en lidt intelligent lærer stof til den mest frugtbringende
undervisning i naturhistorie. Elever, der blev saaledes ledede, vilde opnaa en
ganske anden aandelig kultur og især en ganske anderledes udviklet
dømmekraft, end de, som kan udenat de tykkeste lærebøger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
