Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Bigot: Meissonier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
kastet glansen over den franske, moderne skole, og lian staar ikke
tilbage for nogen af dem, liverken i originalitet eller kraft. Skjønt
lian fortsatte med at male til sin sidste stund, er lian dog ligesom
Victor Hugo allerede i levende live traadt ind i Olympen. Alle malere
hilste i ham shi mester og lærer; kritiken taug ligeoverfor ham, og
hans ry fandt vei over hele verden. Da han efter udstillingen i 1889,
hvor han havde fungeret som den franske jurys præsident, tildeltes
æreslegionens kors, en ære, som endnu aldrig nogen fransk kunstner
havde opnaaet, faldt det ingen ind, at det var for meget.
Meissonier var 80 aar, da lian døde (den 31te januar); lian var
født i Lyon 1811. Han følte sig tidlig draget mod malerkunsten;
trods familiens modstand kjæmpede lian i sin ungdom tappert mod
nød og fattigdom, og han beklagede aldrig at have gjennemgaaet
denne haarde skole, der havde hærdet hans karakter og styrket hans
vilje.
Det var paa salonen i 1834, han debuterede med Bourgeois (le
Saardam (borgere i Saardam), og lige fra første øieblik fastslog lian.,
om ikke sin plads blandt kunstnerne, saa ialfald sin egen personlighed,
baade ved valget af sujet og ved sin maade at behandle det paa.
Dengang udkjæmpedes netop de store kampe mellem klassikerne
og romantikerne, men den unge Meissonier vilde ikke lade sig
indrullere hverken i den ene eller den anden leir. Han vilde ikke tage
plads hverken blandt akademiets tilhængere eller deres modstandere,
hverken blandt det nøgne legemes forsvarere eller blandt det historiske
kostumes enthousiaster, hverken blandt de religiøse eller historiemalernes
rækker. Han overlod andre „det store maleri" og indskrænkede sig
til en mere beskeden kunst; han vilde ikke være andet end
genremaler. De mestere, han knyttede sig til, og hvis spor han vilde følge,
var de hollandske malere fra det 17de aarh., Terburg, Metzu, Peter
de Hoogh. Derfor reiste han ogsaa til Holland for at søge sine.
modeller der.
Og ligesom han adskilte sig fra sine samtidige i valget af sujetter,,
skilte, lian sig ogsaa fra dem ved sine billeders karakter, ja endogsaa ved
deres udseende. Han overlod andre de store figurer og de umaadelige’
lærreder, der gik ud paa at tiltrække øinene ved store dimensioner
og grelle farver. Han valgte ganske smaa lærreder, der næsten syntes
at være beregnede paa at undgaa opmerksomheden, og paa disse
lærreder malede han smaa figurer, der gjorde ganske trivielle, dagligdagse
ting; men Iian lagde hele sin kraft paa at male dem saa godt, han
kunde, at levere god og solid malerkunst. Ogsaa heri viste han sig
som de hollandske mesteres discipel.
Saaledes var Meissonier fra den første dag, og saaledes skulde han
vedblive at være hele den første halvdel af sit liv. Som genremaler,
udelukkende genremaler indskrænkede han sig altid til de smaa
sujetter og behandlede dem altid i smaa dimensioner. Han var begyndt,
med at tage sine emner, saavelsom sin manér fra hollænderne; lian
udvidede lidt efter lidt sit omraade. Man ser ham snart søge sine
sujetter fra den italienske renaissance, snart blandt det 16de og 17de
aarhundredes krigere, snart blandt det 18de aarh.s seigneurer, artister-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
