Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindespørgsmaalet - Kitty L. Kielland: Lidt om eller mod Le Bons artikel „Lidt kvindepsykologi og følgerne af vor tids opdragelse“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
kvinde? — jeg har saa vanskelig for at tage de vilde og halvvilde
med, de synes mig saa fremmede, skjønt jeg er kvinde, og jeg
ber om undskyldning, 0111 man skulde synes, at jeg negligerer dem.
Har vi aldrig hørt kvinden ræsonnere sundt og klart, aldrig set
hende forstaa en andens ræsonnement, aldrig mødt hos hende
refleksion og meget skarp kritik, aldrig hørt kvinder knytte
tankeforbindelser og kunne skjelne mellem godt og ondt. Eller har vi
aldrig mødt mænd, som ret frem vrøvlede istedetfor at ræsonnere,
eller ligeover for hvem vi syntes, det var umuligt at komme med
ræsonnement, mænd, som har været fri for klar, god kritik. Naar
vi tænker os om, kan vi da negte, at vi har fundet eksempler paa
begge dele i begge kjøn?
Og skulde det være, som jeg tror. at kvinden opigjennem
tiderne har l’aa’et mer udvikling for sine følelser end for sin
forstand, skulde det være saa, at de fleste uudviklede mennesker er
paa kvindesiden, er det rimeligt deraf at slutte, at hun er uden
mulighed til udvikling?
Det skulde fremdeles være et særkjende, at den eneste
intellektuelle evne, hun havde, var en merkværdig hukommelse, der
sætter hende istand til at tilegne sig hele den moderne fernis af
civilisation og til at tage glimrende eksaminer. Jeg har heller
ikke den tillid til en glimrende eksamen, at den skulde være garanti
for intellektuel begavelse, men den kan dog undertiden være det.
Om dette, at vi bare har hukommelse skulde være sandt, — jeg
troldet absolut" ikke, for jeg har aldrig truffet paa nogen særegen
hukommelse hos kvinder — saa er ogsaa det efter min tro et
udviklingens gjennemgangsstadium. Barnet har en udmerket
hukommelse, dets hjerne er ubrugt og parat til at tage mod alt nyt,
som kommer ind; man vokser til og fylder sit hoved med egne
erfaringer og funderinger, og hukommelsen tar da ikke mer saa
stor plads. Mon ikke bondestudenter af samme grund i begyndelsen
lærer mest paa hukommelse.
Kundskaber arver vi altsaa ikke, men evnen til at modtage
dem, benytte dem; og disse evner, ser det da ud til. arves hulter til
bulter ned paa gutter og paa piger fra faren eller fra moren, ikke
som Le Bon mener, bare fra faren ned paa gutten, saa moren
gaar ved siden som en anden maskine upaavirket af kultur og
civilisation. Ved at kundskaber tages ind og bearbeides i hjernen,
derved, tænker jeg mig, sker en nedarvelig udvikling i hjernen
kjønsvis, saa at kvinden skulde i tiderne have meget saadan arv
tilgode, efter hvert som hendes forfædreinder bruger sine hjerne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
