Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edouard Rod: Tolstois moral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Hvad nu end fremtiden blir, vilde det dog være interessant at
sOge efter oprindelsen til denne bevægelse, der er bleven mere og
mere fremtrædende og har vokset paa en maade, der er saa meget
mere overraskende, fordi bevægelsen staar i en saa skarp modsætning
til den umiddelbart foregaaende tids tendenser. Jeg tror, man vilde
linde, at dens fødsel og fremgang er indtruffet samtidig med den
store udbredelse, de russiske forfattere har fundet i Vest-Europa.
Men man maa ikke deraf slutte, at den nuværende spiritualistiske
renaissance i Vesteuropa kun er en importeret frugt fra Rusland, der
kun dyrkes af nogle faa havedyrkere, som er blevne indtagne i det
fremmede. Parabelen om sædemanden er sand til alle tider: den sæd,
der bæres af vinden, bærer kun frugt i den jordbund, som
begunstiger dens vekst. Naar altsaa Turgenjews. Dostojewskijs og Tolstois
verker har fundet en saa uventet gunstig modtagelse hos Zolas og
Goncourts læsere.; naar disse forfattere, ligesaa fuldt som
nationalforfatterne er blevne den nye generations lærere; naar disse
bøger-med de rare titler og de barbariske navne paa en maade har
erhvervet sig en plads i den vesteuropæiske litteraturer, — saa er det, fordi
russerne er komne i rette tid, saa er det, fordi de har tilfredsstillet
en dyb trang hos læserne, en trang, som modeforfatterne ikke følte eller
som de forsømte. De har ikke skabt den bevægelse, der i Frankrige
ledes af mænd som Vogüé og Desjardins, de har kun været
fødselshjælpere. Men det er nok til, at det kan være af stor interesse
nærmere at studere den af russerne, som ei- den mægtigste og har
udøvet den mest vidtrækkende indflydelse.
Tolstois sidste arbeider har vakt mere forbauselse end beundring.
Denne forbauselse er blevet endnu større ved en hel del anekdoter
om det underlige liv, den berømte skribent fører paa sit gods Yasnaja
Paliana. Disse anekdoter har vandret altfor lang vei til ikke at have
mistet en del af sin authencitet paa veien. Hvad man med sikkerhed
kan faa ud af dem er, at grev Tolstoi har givet afkald paa at skrive
for ære og formue, at de arbeider, han for tiden offentliggjør, er
uden ethvert litterært krav, er at betragte som et slags „traktater",
hvis eneste maal er at udbrede den moralske og religiøse lære, han
har sluttet sig til; at han i bestræbelsen efter at være i
overensstemmelse med sine principer, har givet afkald paa enhver slags luksus,
at han arbeider som en af sine bønder og betragter det legemlige
arbeide som det eneste, der passer for menneskeheden. En mand,
der bekjender sig til saadanne theorier, og som ikke blot bekjender
’) Kreuzersonateu. —
Julius og Pamphilius. -
Videnskabens frugter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
