Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gaston Dechamps: Det religiøse maleri paa salonerne i 1891
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
indgydende alvor, og om ikke-^ined en fuldstændig orthodoks
kristendom, saa dog med en religiøs følelse og med klar forstaaelse af den
guddommelige legende.
Paa en lignende maade har det heller ikke været Duez’ s
mening-i Jesus vandrer paa havet kun at gjengive refleksen af den
himmelske glorie paa bølgetopperne eller sølvglansen i Kristi kjortel.
Hvad jeg især elsker i dette hillede er henrykkelsen hos de fattige
tiskere, hvis øine forblændes af straalelyset fra det pludselige syn.
De er paa engang overraskede og henrykte, mindre slagne af frygt
end beaandede af tilbedelse og kjærlighed. Vi ser klart af dette
billede, der udentvil er undfanget med hjertets medfølelse og varme,
hvorledes de ringes hjerte aabner sig for glæden og fornyes i trøst,
hvorledes mængdens indbildningskraft fremkalder skjønne syner og
skaber religioner.
Der er maaske ikke nok uro og enfold i Pietä af Max
Klinger, der forøvrigt er et meget dygtigt arbeide. Maleren har paa en
underlig maade omkring denne sorg anbragt en rad af flammende
blomster, en rigdom af uforskammet røde valmuer, der i hans tanke
kanske har en filosofisk hensigt, men som choquerer os for meget
ved sin overstrømmende glæde og sme skrigende farver. De tre
figurer i dette billede tyder paa en bestræbelse efter at ligne de
primitive malere. Klinger dyrker, som saa mange andre Boticelli;
man maa beklage, at han ødsler hele sit talent paa at tilfredsstille
liebhaberier.
En saadan bebreidelse kan man ikke gjøre den store maler
Henner; vanskelige kritikere anklager ham for altfor meget at
efterligne sig selv. Det er sandt, at store kunstnere, som bliver gamle,
paa en maade bliver sine egne elever og driver sit øies og sin
pensels vaner til manér. Leonardo de Vinci gav gjerne sine figurer dette
Jocondas berømte smil, der har givet kunstkritikkerne anledning til
at sige saa mange smukke ord. Men det er feil, som kun mesterne
kan henfalde til. Henner har virkelig bragt noget nyt i kunsten.
Hans tro er, at der er ingen poesi uden mysterium, uden at der
ligesom svømmer noget vagt og ubestemt omkring al ting, at
gjenstandenes brutale kontur er hæslig og vulgær, at den første, den bedste
haandverker kan indestænge i en silhoiiet og med tydelige penselstrøg
fastslaa denne verdens skiftende skikkelser; men efter hans mening er
der ingen mening i at give en kunstig fasthed til former, hvis
varighed er kort, som aldrig er blivende, men altid veksler eller forsvinder;
der er evig bevægelse i alle fænomener; hvorfor skulde ikke maleren,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
