Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Zetlitz: Et utrykt digt: Skiemt og Alvor den 4de Marts 1806
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
28.
Om man just ey kan sulten være.
Dog aabnes meer bemeldte Dør;
Min Datter never, bar den Ære
At byde hver sin Plads som før,
Undskylder hendes Frihed, at
Kuns koldt Mad er paa Bordet sat.
29.
Her skjønne Sager mod os vinke,
Til Bordet som er stærkt oplyst:
En med Manskjetter pyntet Skinke,
Nye røget Hamborg Oxebryst,
Og Tunger, Pølse fersk og salt
Et Ansigt af en Svinegalt.
30.
Der sig paa alle Fire strækker
Tre nydelige Grise smaae.
Det loed, som vilde de fortrække
Fra Guillotinen, hvor de laae,
I opsprængt Kjæft sad Pærer, som
Man borttog førend Kniven kom.
31.
Der stod en Sursteg dygtig spækket.
Der stegte Køller af en Hjort,
En Dyreryg, hvis Led var knækket
Og Ryper af den bedste Sort
Tre Giæs, hvis Isterflom randt ned
Igjennem travle Hagers Sved.
32.
En Lax og Aal, en Pigvar, Brasen
Som svømmer i geleret Fidt;
/: Den maatte være ret et Asen,
Hvis Mundvig nu ey vædsker lidt :/
For Terten med Konfekten paa
Mon Kransekagen overgaae.
33.
Her smilde ogsaa smaae Ruietter,
Som hist og her var planted om,
Adskilligt Nips paa smaae Askjetter,
Hvoraf dog mest i Lommen kom.
Der var tre Sorter Is, men hvem
Kan — om behager — og faa Kræm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
