Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederic W. H. Myers: Videnskaben og et tilkommende liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
hvis jeg ikke ogsaa var overbevist om andre kjendsgjerninger af nyeste
dato, som for tiden er omdisputerede, saa kunde jeg kanske have
moralsk ret, men videnskabelig ret vilde jeg ikke have, til at bygge min
tro paa en begivenhed, der er saa mirakuløs og enestaaende, og som
har foregaaet i en tid og i et land, hvor den historiske kontrol er saa
usikker.
Og jeg ser ogsaa, at der blandt de yngre theologer er mindre
og mindre tilbøielighed til at lægge vegt paa den historiske side af
sagen. Prædikanter siger ikke ofte: „Bortseet fra ethvert
spørgsmaal om, hvad Kristus var eller gjorde, saa har vi sikkert bevis for,
at han opstod fra de døde, og at følgelig alle mennesker er saaledes
skabt, at de ogsaa vil opstaa." Man hører dem snarere tale som saa:
„Kristus beseglede et guddommeligt liv ved denne store aabenbaring
af sin guddom; derfor maa vi tro ham, naar han siger os, at vi skal
opstaa igjen."
Det er naturlig nok at blande historisk og moralsk bevis sammen i
en sag, hvor de rent moralske elementer i bevisførelsen saa ofte har vist
sig at være tilstrækkelig overbevisende. Men hvor sterkt end det
moralske bevis er, vilde det dog være en alvorlig feiltagelse at antage,
at et videnskabeligt bevis derved er overflødiggjort. En tro, som et
menneske ikke kan forbinde og bringe i harmoni med andre
forestillinger, der refererer sig til beslegtede emner, vil ikke længe kunne
bevare en uafhængig livskraft.
Som jeg allerede har sagt, er den vane, at forlange videnskabelig
begrundelse for enhver mening, tilbøielig til at lamme enhver tro
paa kjendsgjerninger, som ikke kan hjemles ved streng historisk
methode eller ved moderne eksperimenter og iagttagelser.
Naturvidenskaben er i saa henseende meget mere skeptisk — eller rettere,
meget mere agnostisk — end jurisprudentsen. Jurisprudentsen regner
med sandsynligheder; naar der ikke kan skaffes strengt bevis, bygger
den paa moralske hensyn. Men naturvidenskaben opgiver fuldstændig
ethvert emne, hvor strengt bevis er uopnaaeligt.
Resultatet er, som vi alle ved, at det overveiende flertal af
fastlandets lærde og videnskabsmænd praktisk har ophørt at betragte et
tilkommende liv som en mulighed, det er værd at diskuttere. I
England og Amerika er forholdet anderledes; men selv her synes troen
paa udødeligheden at hvile, ikke saa meget paa en bestemt overbevisning,
som paa et temperament, der i de energiske vestlige racer lever igjen i
nogen tid, efterat selve dogmet er uddød. Jeg mener det livssyn,
som ialmindelighed løselig kaldes optimisme, men som nogle nu med
større nøiagtighed kalder bonisme. Disse sangvinske racer fastholder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
