Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F. Heinr. Geffcken: Tvingen arbeiderforsikring i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363
de finder det vanskeligt deraf at betale den forlangte præmie. Disse
vanskeligbeder er man kommet over ved en gradvis opdragelse af
arbeiderne i retning af sparsommelighed, ved gavmilde tilskud fra
fabrikherrerne, som bestyrer disse fonds til bedste for arbeiderne, eller
endelig ved tvang.
Paa den sidste methode er det, at Tyskland har grundet sine nye
love om forsikring. Men isaafald er det en nødvendig betingelse for
at opnaa det tilsigtede resultat, at forsikringen er effektiv, det vil sige,
at arbeideren ved det, han yder, virkelig opnaar sikkerhed imod de
farer, mod hvilke ban skal beskyttes, og at han har en indkomst, af
hvilken han kan betale præmien. Kun under denne forudsætning kan
man naa det maal at redde ham fra socialdemokratiets propaganda.
At opkræve tvungne bidrag, som ikke bringer en saadan sikkerhed,
eller at forlange bidrag af dem, som ikke har tilstrækkelig indkomst,
vilde kun fremkalde bitterhed og skuffelse.
I de tyske love om forsikring mod sygdom og ulykkestilfælde
eksisterer denne sikkerhed, og derfor er i disse tilfælde tvang
berettiget, saasom den indkomst af arbeide, som maa til for at betale
præmien, næsten altid forefindes ligetil den sørgelige begivenhed,
som forsikringen gjælder, indtræder. Thi faren for at hjemsøges
af ulykkestilfælde truer arbeideren kun saalænge, som hans
be-skjæftigelse varer, og i ni af ti sygdomstilfælde vil det være selve
sygdommens indtræden som gjør ham uskikket til arbeide. Man har
derfor bestemt, at af forsikringen mod sygdom skal arbeiderne selv
betale 2/s og vedkommende fabriks eier Y3, og at i forsikring mod
ulykkestilfælde skal eieren bære den hele byrde, men at 13 ugers
omkostninger skal bæres af fondet for forsikring mod sygdom, saa
at arbeiderne selv yder efter sine midler. Begge disse love har
fungeret ganske bra i de månge aar, de har været i virksomhed;
men begge to vedrører kun en forholdsvis liden del af de
arbeidende klasser — til eksempel loven om forsikring imod
ulykkestilfælde kun omtrent 8 procent — og i begge er det
hovedpunkt, som man maa sikre sig, at præmierne fra de arb eids dygtige
dækker omkostningerne ved den erstatning., som ydes de syge og
saarede.
Men den forsikring, som er rettet mod alderdom og svagelighed,
er et’ ganske andet spørgsmaal. Det er i principet et sparefond og
en ophobning af kapital, som er bestemt til i fremtiden at nydes af
alle dem, af eller for hvem præmien er bleven betalt, og lidt efter
lidt vil alle de blive berettigede til at nyde godt deraf, som ikke dør
eller udgaar ved ulykkestilfælde; dette vil blive omtrent 90 procent af
de forsikrede — 10 à 11 millioner personer.
Det er klart nok, at et projekt af den art kan gjøres til
gjenstand for vegtige indvendinger. Loven giver alle invalider og alle
personer over 70 aar det samme aarlige beløb uden hensyn til
den forskjellige løn, de har havt, nemlig 120 mark (for kvinder 80
mark), hvilket, efter 5 aars forløb gradvis stiger til kun 250
mark, mens de prøisiske grubeselskaber tilstaar sine invalider med
engang mere end 200 mark og bogtrykkernes forening 364 mark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
