Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sociale forholde i Australien - I. Langs kysten - II. Kystbyerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
391
skraaninger^ og er hovedsædet for den australiske rørelse. Fire
hundrede mile i storm og mellem farlige klipper bringer os til de to
havne, Botany Bay og Port Jackson, og til et andet klima. Vi
befinder os her i den sydlige tempererede zone. Istedetfor den graa,
bygede himmel og det vankelmodige hav ved Victorias østkyst, hvor
Sydishavet endnu gjør sine sidste anstrengelser, har vi Stillehavets
milde og blaa luft. Her falder tung og hyppig regn, som mætter
vindene med fugtighed. Nordøstvinden er som en passat, og den
tætte fugtige hede enerverer og svækker menneskene. Vinteren er
derfor raaere og vaadere, mens sommerhimmelen og havet har farver,
saa bløde og straalende, som de ikke findes i selve troperne.
Undertiden naar Sydhavets storme ogsaa Sydney og bringer den samme
pludselige temperaturforandring som i Melbourne.
Fem hundrede miletil, og vi er udenfor Moreton Bay, hvor
Brisbane-elven ender sit løb gjennem låve dyndsletter. Luften er
endnu mildere, og naar solen i straalende farver er gaaet ned bag
det mørke land, stiger talrige stjernehære frem i de underfulde
nætter, og de større planeter skinner som smaa maaner og speiler
sig i vandene. Aarstiderne blir mere afgrænsede — den varme tid
og den vaade tid, vinter og sommer, maaned efter maaned i straalende
veir, og saa igjen uger med overstrømmende regn, og ved høivande
gaar havet op ad elvens snoede løb og oversvømmer sletterne.
Atter fem hundrede mile, og vi har passeret Mackay,
sukkerplantagernes marked; to hundrede mile til og vi kommer ind i det
blaa, smule vand bag det ydre rev, der tjener som barriere, og
passerer Townsville, Nordens hovedstad, med dets aabne ankerplads.
Dette store koralrev strækker sig syv hundrede mile nedover langs
land, det bøier sig snart udover, snart indover, men levner altid en
seilbar kanal, der mod nord gaar ud i New-Grdnea-strædet og i syd
taber sig i Capricornkanalens krumninger. Trods de talrige og
ud-merkede fyrtaarne er det dog altfor risikabelt at reise der om natten
undtagen under de aller gunstigste omstændigheder, og ankeret kastes,
naar mørket falder paa, og lettes ikke før daggry. Om vinteren
er klimaet guddommeligt, — tørt, klart og passelig mildt og en
herlig luft.
II. Kystbyerne.
Vi befinder os atter paa Syd-Victorias kyst, som vi reiste ud fra,
vi har Cap Otway isigte og bevæger os henimod Hobsons Bay. Vi
J) Overalt engelske mil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
