Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joh. L. Alver: Om jordens befolkningsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
forskjelligt standpunkt. Han drager ikke blot den slutning, at racens
frugtbarbed formindskes ved den intellektuelle og moralske udvikling,
som følger med, hvad vi kalder civilisation; men han synes næsten at
bevise, at saadan formindskelse i frugtbarheden og
formerelseshurtig-heden fysiologisk maa følge af aandelig virksomhed og aandeligt
fremskridt (Principles of Biologi), II, 13). „Den uforholdsmæssig store
frugtbarhed har uundgaaelig frembragt civilisationen, og civilisationens
fremskridt maa ligesaa uundgaaelig formindske frugtbarheden og
tilsidst ganske fjerne dens udskeielser. Fra begyndelsen af har
befolkningens tryk været den nærmeste aarsag til fremskridt. Det
for-aarsagede racens udbredelse, tvang menneskene til at opgive sit
røverliv og tage fat paa agerdyrkning; det tvang menneskene til at
danne statssamfund, nødvendiggjorde en social organisation og har
udviklet de sociale følelser. Det har stimiüeret til stadige forbedringer
i produktionen, til forøget dygtighed og intelligens, og det bringer os
stadig i nærmere berøring med og større afhængighed af hinanden.
Og naar befolkningstrykket har, som det tilsidst nødvendigvis maa,
frembragt en rimelig og passende befolkning af jordkloden og har
bragt alle dens beboelige dele til den høieste tilstand af dyrkning,
naar det har bragt til fuldkommenhed alle processer, der tjener til
tilfredsstillelse af de menneskelige fornødenheder, naar det har udviklet
intelligensen til fuld dygtighed til dens gjerning og udviklet de
menneskelige følelser til fuld skikkethed for socialt liv, maa det samme
befolkningstryk, eftersom det gradvis fuldbyrder sin gjerning, ogsaa
gradvis bringe sig selv til at ophøre."
Saaledes er befolkningens tryk paa eksistensmidlerne, som
oprindelig syntes at dømme den menneskelige race til stadig kamp,
trøstesløshed og elendighed og at spotte alle drømme om
menneske-slegtens stadige fremgang og endelige fuldkommengjørelse, netop det
middel, hvorved dette endelige resultat kan frembringes, og hvorved
det, hvis menneskene kun var fornuftige, kunde frembringes uden mere
lidelse eller ubehagelighed under processen, end der tiltrænges for at
skaffe den nødvendige stimulans for den uudviklede hjernes naturlige
dorsklied. Hvad Malthus’ lov med uundgaaelig nødvendighed
betyder og indeholder er nødvendigheden af at anstrenge sig,
og denne anstrengelse er i sig selv eller vil snart blive en fornøielse..
Joh. L. Alver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
