- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tredje aargang. 1892 /
2

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Smaatræk af det amerikanske samfundsliv - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Er pigebarnet af naturen vakkert, blir overraskelsen des større —
er hun styg, kan der dog i løbet af pensionsaarene være haab om,
at hun skal tage sig op.
Naar hun er sytten-atten aar kommer hun hjem. Hendes for
ældre giver da et selskab for hende — hun træder ind i verden.
Ved dette selskab beregnes effekten med megen dygtighed — det
første indtryk kan jo i mange henseender bli afgjørende.
En ung dame, der saaledes er indtraadt i selskabsverdenen,
tinder sig til rette med en naturlig sikkerhed, der synes nedarvet
hos amerikanerinderne. Hun er i regelen koket — hun koketterer
med stor kunst, men gjennemgaaende ved noget overfladiske og
ydre midler — det finere, mere intellektuelle koketteri forstaar ial
mindelighed den gamle verdens damer bedre end hende. Fra det
øieblik, hun har indtaget sin stilling i societeten, indrømmes hende
en vis begrænset frihed, der maa ansees for større end den, unge
europæiske damer af hendes samfundsklasse nyder. Vi bortser
herved fra Norge, hvor forholdene i saa henseende er lidt anomale.
Paa dette4- punkt viser amerikanerne megen praktisk sans — den
unge dames frihed er saa stor, at hun kan omgaaes sine mandlige
venner paa en utvungen og ugenert maade, og samtidig saa snever,
at den udelukker de farer, der kunde flyde af en saadan omgang.
Vi vil tænke os, at miss Baby paa sit første bal har truffet etpar
herrer, som hun har gjort indtryk paa. Enhver af disse herrer har
da ret til at forespørge, om de da og da maa have lov til at gjøre
missen sin opvartning. Behager vedkommende herrer miss Baby,
lader hun ham vide, at til den og den tid vil hun gjerne se ham
i sin „parlour“. Finder hun, at bekjendtskabet ikke kan byde
hende nogen fordele, svarer hun meget venlig, at hun desværre for
tiden er sterkt optaget, men at hun skal lade ham vide, naar det
passer hende. Vedkommende herre ved da, at den besked vil han
altid faa, medmindre chanserne af en eller anden grund paa et bal
skulde vende sig til gunst for ham.
Til bestemt klokkeslet, i regelen omkring kl. 8, efterat man er
færdig i sin office — møder kavalleren op, spørger om miss Baby
er hjemme, og blir vist ind i familiens modtagelsessalon. Det gjør
et komisk indtryk paa en fremmed, naar alle de øvrige tilstede
værende, undtagen miss Baby, lige efter, under et eller andet paa
skud, forsvinder — det er miss Babys ret, ingen skal være i veien,
naar hun modtager sine venner. Familien trækker sig da ind i
sine private gemakker — er der flere døtre i huset, pleier der i
en formuende amerikansk familie at være mindst en parlour for
2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:50 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1892/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free