Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Smaatræk af det amerikanske samfundsliv - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ninger. De lever for størstedelen i etslags telte eller jordhytter.
Da indianeren, saaledes som forholdene nu stiller sig, ikke har syn
derlig anledning til den beskjæftigelse, der forhen væsentlig optog
hans tid, de smaa stammefeider, har han lidet at bestille. Han
ligger gjerne, saalang dagen er, røgende foran sit telt. Lidt jagt
engang imellem er hans eneste adspredelse. Det er hans kone,
der udretter alt arbeide — heri har omgangen med de hvide ingen
forandring bevirket. Den indianske kones stilling beror paa reli
giøse begreber, der ikke lader sig rokke. Meddeleren heraf har
talt med flere indianske hustruer — de havde en meget klar op
fatning af, at manden var et høiere væsen end dem seiv, etslags
halvgud, hvem det var en ære at betjene.
i- De indianske boliger er meget skidne; en indianerkone, der
blev spurgt, hvor ofte hun luftede sine sengklæder, svarede rolig:
„dem lufter Vorherre“, og pegte paa den store aabning i telttaget;
den skulde altsaa lette Vorherre hans tjeneste. Ved en anden
leilighed, da en af reiseselskabet aflagde en visit hos en indianer
familie, bemerkede vedkommende, at vinden, som den dag var tem
melig sterk, gjennem tag- og dør-aabning hvirvlede store fliser og
muld ned i den gryde, hvori konen kogte middagsmaden. Da man
betydede hende hensigtsmæssigheden af et grydelaag, rystede hun
paa hovedet: „det smager lige godt“. — Enhver indianerfamilie
eier én stor kniv, der benyttes til alt, hvad der forefalder — andre
spiseredskaber ansees for overflødige.
Den brugelige fremgangsmaade, naar man blandt vestens rød
huder indleder et ægteskab, er noget forskjellig fra den, der er
almindelig i det civiliserede østen; den samme grundtanke iklædes
enklere former. Da man i vesten ikke kjender nogen institution,
som svarer til miss Babys parlour, maa vedkommende ægteskabs
kandidat gribe sagen an paa en mere ligefrem maner. Den unge
rødhud, der føler trang til en rolig og nogenlunde arbeidsfri til
værelse og i den anledning har kastet sine øine paa en eller anden
indianerpige, som passende kunde fylde den ledige plads i hans
hjem, pleier at stille sig op i nogen afstand fra vedkommende piges
bolig, alene bevæbnet med et musikalsk instrument, der i nogen
grad minder om en sækkepibe — lian begynder at blæse, han
blæser sterkere og sterkere, desto mere udholdende han blæser,
desto mere alvorlige maa hans følelser være. Endelig kommer
pigen ud for at tage ham i øiesyn. — Undertiden tager han ingen
sækkepibe med, han stiller sig blot op paa en iøinefaldende plads
udenfor den tilbedtes opholdssted og bier taalmodig den ene time
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
