Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eugène Dubiff: Dagspressen i Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
$
til en næsten overmenneskelig og paa en vis maade fantastisk person
lighed. — Fremfor alt kan han den kunst ufeilbarlig at være
der, hvor han skal være, at sidde otte og firti timer i stigbøilerne
uden at tage et øiebliks hvile, at se alt, at være tilstede ved de
værste blodbad uden at faa saa meget som en skramme, og dereffer
siddende i sadelen at skrive en artikel paa tre spalter, som er et
mesterverk, at fare videre i karriere, at ride ti heste under sig, der
som det behøves, for at sikre sig afsendelsen af brevet. Det er ikke
en, men tyve gange, at han har aflagt en saadan kraftprøve. “
Han er til enhver tid, til enhver time til sin hovedredaktørs dis
position. Han har bestandig hjemme hos sig to reiseudrustninger, en
for de kolde lande, en for de tropiske. Vaaben, klæder, sadel, alt
er færdig, lige til en pung med guldpenge og pas til alle verdens
lande. En telefonordre — og han er paa veien til Zanzibar eller
Moskwa.
Efter slaget ved Sedan naar en anden reporter, Crawfurd, tilhest
til Belgien, bestiller et ekstratog, kommer til Ostende og træffer der
et skib, som er fragtet af avisen, og som venter paa Archibald Forbes’s
breve, et øienvidnes beretning.
I Frankrige har man ikke mange navne at nævne, der kan staa
ved siden af de her nævnte. Det har ganske vist ikke manglet paa
mænd, der kunde have gjort lignende bedrifter, men leiligheden har
ikke været der, den offentlige smag har ikke ligget i den retning.
Det er først i den allersidste tid, at trangen til nyhedsefterretninger
er begyndt at ytre sig der. Man foretrak de fine kommentarer, de
glimrende oversigter, smaatrækkene og veltalende udviklinger. Men
naar usedvanlige hegivenheder vakte den offentlige nysgjerrighed, var
der ogsaa i Frankrige nok af dem, der var rede til at drage ud i
verden for at fortælle. I den fransk-tyske krig saa man mænd som
Claretie og About slutte sig til bærene, trodse de største farer for at
faa vide alt, og om aftenen ved et baal eller i et simpelt herberge
dag for dag at fortælle sin bedrøvelige historie. Og senere i den
tyrkisk-russiske krig saa man Ivan Woestyne og Pognon konkurrere
med alle englænderne i burtigbed, energi og eventyrligbed. En dag
i Rumænien kom Pognon ud fra telegrafkontoret; for at komme tilbage
til hæren, maatte han over Donau. Han begiver sig til den korteste
vei, mellem to øer, som ligger midt i floden. En bonde praier ham og
opgiver ham en anden vei. Agence Havas’ reporter betænker sig,
men fortsætter dog sin oprindelige vei. Pludsebg merker han, der er
en bag ham, han vender sig, men ikke hurtig nok til at afparere et
stokkeslag, som kunde slaa en okse isvime. Et andet slag, som han
dog tildels faar afpareret med baanden, traf ham i hovedet. Denne
bonde var — det opdagede han nu — en udklædt russer, som utvil
somt ikke satte synderlig pris paa journalister. Slagets voldsomhed
bedøvede ganske Pognon; han faldt omkuld, førend han kunde bruge
sine vaaben, og russeren gik fra ham i den tro, at han var død.
Dette forhindrede dog ikke Pognon fra nogle dage efter at sende baade
telegrammer og breve til Agence Havas.
47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
