Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. J. Brunchorst: „Arbeiderforedrag“, hvad de er, og hvad de kan blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
referater og examination. Som sagt vilde jeg a priori anseet
alle tre ting for ønskelige umuligheder, men resultatet i England
lærer os, at det bør og maa forsøges, da man alene derved kan
sikre sig virkeligt udbytte af foredragene.
At opgive foredrag som basis for undervisningen og indrette
denne skolemæssig, gaar ikke an. Det vilde blive for tørt og kje
deligt, og flere elever end en 30 stykker, kan en lærer vanskeligt
have, saa ogsaa omkostningerne vilde blive for store. Vi maa derfor
opretholde den „nniversitetsmæssigeu undervisningsmethode, men vi
maa se til at fnldkommengjøre den, og jeg ved da ingen bedre
methode at foreslaa end netop den engelske. Efter hvert foredrag
gjøres der da en pause paa en 5—10 miuutter, hvorunder de for
lader salen, som ikke vil deltage i samtalemødet, mens de mere in
teresserede elever bliver tilbage. Læreren gjør da saadanne be
merkninger med hensyn til de siden sidste foredrag indleverede
skriftlige arbeider, som der maatte være anledning til, berigtiger
misforstaaelser eller feilopfatninger, som viser sig at have fundet
sted — uden at det er nødvendigt at nævne, hvem der har begaaet
dem — og tilbageleverer saa referaterne, gjerne forsynet med en
omtrentlig karakter som „meget godt“, „godt“ eller „utilfredsstil
lende“. Selvfølgelig maa der ved karaktergivningen ikke tages hen
syn til ortografi og sproglig form, men kun til indholdet, og ingen
andre end vedkommende seiv behøver at vide, hvad karakteren er.
I England har særlig arbeiderne, og ikke mindst folk over
30-aarsalderen været ivrige til at levere referater, seiv naar de har
havt noksaa vanskeligt forat skrive, og udarbeidelserne har ofte
været meget gode hvad indhold angaar, seiv om ortografien har
gjort sig fortjent til „seks“.
Hos os er vel de fleste folk, ialfald op til 35-aarsalderen nok
saa skrivekyndige, og hvorfor skulde det saa ikke gaa med de re
ferater? Selvvirksomhed har altid noget tiltrækkende ved sig, og
nytten af en saadan forholdsregel behøver jeg ikke at fremhæve.
Ikke blot fæstes det lærte udmerket i hukommelsen, men det at
udarbeide en saadan stil er i og for sig en saa udviklende
beskjæftigelse, at den kanske gjør nytte for baade to og tre
foredrag. Foredragenes nytte fordobles for deres vedkommende,
som leverer referater, og seiv om det ikke er mange, saa har der
for denne foranstaltning stor nytte.
Efter erfaringerne fra England at dømme, vil antallet af stile
aldrig blive saa stort, at tillægget i arbeide vil blive uoverkomme
lig! for læreren. Der bölder hver foredragsbolder ugentligt 4—5
57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
