- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tredje aargang. 1892 /
68

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Messalina

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Messa I i n a.
I vest, langt i vest, nedgangen nær, brænder solen matrød,
uden magt. Den falder mildt og magelig over murene, over de
brede bygninger, den ifører det keiserlige palads sit blege purpur.
Gjennem en eneste aabning, ovenfra, glider det dæmpede lys ind i
et dybt og dunkelt rum, hvor stilheden hviler blidt over bløde di
vaner, en lydløs ro mellem østerlandske tepper.
Derinde ligger, endnu ung, mellem al den tause pragt, en
kvinde, Eoms keiserinde, myrdet. Endnu aander hun, nogle se
kunder endnu er verden hendes; for det øie der lige er lukket og
aldrig vil aabne sig mere, for det sind, der ingen indtryk mere vil
modtage, glider i disse sidste sekunder, skarpt og snart, med dø
dens hast et billede forbi, billedet af en kvindes liv.
Hun ser et muntert barn, med sorte lokker og røde kinder,
hun ser det lege i en stor have løbende efter sommerfugle, hed og
henrykt. Men de smaa plumpe barnehænder tager for haardt paa
en sommerfuglevinge, de tar støvet med og farven og glansen. Og
barnet blir bedrøvet og græder over skuffelsen, over sig seiv, over
sommerfuglen. Men det tørrer sine øine og begynder paany, jag
ten efter de fine vanskelige vinger. En og to og flere — men alle
ligedan. Da blir det lill© barn fortørnet, det griber den ene som
merfugl efter den anden, saamange det kan, og tramper dem under
sine fødder.
Hun ser en ung pige, høi og vakker, med sorte øine og rød
mund, hun ser hende lykkelig og stolt i hin blomsterhave, med ar
mene om en mands hals, ham hun elsker. Og hun ser de samme
mennesker, ser dem skuffede forlade hinanden, bedrøvede som det
En fantasi.
68

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:50 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1892/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free