Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar d’Aranjo: Den brasilianske republiks forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Begge disse revolutioner, den af 1789 og den af 1817, viser
klart, at tanken om uafhængighed for den gamle portugisiske koloni
var nøie sammenknyttet med arbeidet for en republikansk statsform.
Imidlertid var det, tvertimod hvad der var tilfældet med alle de
spanske provindser, ved monarkiets hjælp, at uafhængigheden kom
istand. Dette har sin grund i begivenheder, der maa kaldes
forsaavidt som de havde sin aarsag i fremmede forhold.
Monarkiets indtog i Brasilien var det sidste og mest langtræk
kende udslag af Napoleons uheldbrmgende indflydelse paa menneske
hedens fremskridt. Da Junot, ifølge det i Pontainebleau undertegnede
forbund mellem Prankrig og Spanien, om at dele Portugal og dets.
kolonier, i 1807 rykkede ind i dette land, blev Portugals kongefamilie
greben af skræk og reddede sig med hele sit hof til Rio de Janeiro.
Dom Jean, som dengang indehavde regentskabet over Portugal i sin
moder, Dona Maria den førstes, navn, gjorde Brasilien til et autonomisk
kongedømme, men forenet med Portugal, saaat det portugisiske monarki
antog titelen „det forenede kongedømme Portugal, Brasilien og Al
garbien". I denne sin nye stilling opnaaede Brasilien endel kommer
cielle og industrielle rettigheder, som hidtil var blevne det negtede.
Og fra nu af var der mange, som drømte om uafhængighed sam
men med monarkiet. Idetmindste regnede de paa, at hoffet definitivt
skulde tage sæde i Brasilien, overensstemmende med en tanke, som
havde været oppe flere gange før, og for hvilken, efter hvad man
sagde, seiv prindsen, Dom Jean, i lang tid havde havt sympathi.
Trods dette har vi seet, at revolutionen af 1817 i Pernambuco havde.’
en udpræget republikansk karakter, og den modtagelse, den mødte,
viser klart, i hvilken grad det republikanske tænkesæt var udbredt i
landet. Monarkiet indsaa ogsaa snart, at det ikke kunde nytte at for
søge paa at holde sig oppe, medmindre det vilde laane øre til de
liberales fordringer paa en konstitution. I virkeligheden havde de re
publikanske ideer bredt sig udover og herskede ikke blot i Brasilien,
i det hele og store, men endog i selve hovedstaden.
Revolutionen i Porto i 1820, hvis hensigt var at paatvinge mo
narkiet en konstitution, er et eklatant bevis derpaa. Saasnart revolu
tionsmændene i Porto var blevne situationens berrer, havde de vedtaget,,
at der rundt omkring i landet skulde vælges udsendinge til en kon
stituerende forsamling, der havde til opgave at udarbeide en konstitution
for kongeriget. Dom Jean, der nu efter sin moders død var bleven
konge under navn af Jean den 6te, fandt, at det klogeste, han kunde
gjøre, var at udstede en deklaration (18de febr. 1821), ifølge hvilken
74
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
