Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- H. Tambs Lyche: Mencius
- IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
*
*
8
hvad den bør være, — men da er den og som en mægtig frugthar
gjørende flod. Det er de stadige forsøg paa og den evige vilje til
at gjøre hvad ret og godt er, der saaledes forvandler og ædler
følelsesvældet i os, — det vil da sige, „naar vi søger at gjøre det
rette og gode, ikke fordi de vil saaledes ædle og velsigne vor egen
natur, men blot for deres egen skyld“.
Naturlig maa derfor og karakterens egen vekst være. Han
vil, som nævnt, ikke at menneskene skal — moralskt anskuet —
„staa paa tæerne“. Veksten maa komme som det ubevidste, natur
lige resultat af, hvad mennesket udaf simpel kjærlighed for det
gode gjør.
„Der var en vis mand, der blev utaalmodig, fordi hans korn ikke
syntes at vokse hurtig nok. Han tænkte, han vilde hjælpe det at gro,
og tog saa og trak i det med fingrene for at strække det. Hæste
dag var kornet visnet. — Saa er det med en mands karakter, — det
nytter ikke strække den med magt ....
Andre derimod er at ligne ved de daarlige, dovne bønder, der ei
pleier og dyrker deres korn . . . .“
Al slags hykleri og unatur er ham forhadt. De er omtrent de
eneste ting han rigtig tilgavns hader, og giver sin vrede over luft.
Hans „veer“ mod dem er ikke saa stormende, tordnende som vore
evangelier, men næsten lige saa knusende, — særligt kanske i et
sprog saa lindt og mildt, at der knapt skal findes skjældsord eller
edsformler i det.
„Konfucius sagde: ,der er de gode, forsigtige folk i by og
landsby, — de er dyds og retskaffenheds tyveh — — Deres naboer
kalder dem brave, retskafne mennesker, fortsætter Mencius, den hele
by eller landsby lovpriser dem. Der er intet, de kan dadles for, intet,
de kan kriticeres for. De gjør alt hvad god tone, lov og regel paa
byder. De er i fuld harmoni med deres tid og omgivelser. Deres
opførsel synes ret og god. Deres karakter har udseende af uegen
nytte og renbed. Alle mennesker roser dem, og de tror sig seiv om
trent fuldkomne, — saa det er umuligt at lære dem noget eller
bringe dem videre frem. Derfor kaldes de dydens tyve.
Konfucius sagde: ,Jeg hader et udseende, der ei er virkelighed.
Jeg hader tungefærdighed, fordi den forveksles med retskaffenhed.
deg hader en skarp tunge, fordi folk tager den for sandhedskjærlighed.
Jeg hader Chings musik, fordi den udgiver sig for virkelig musik,
deg hader den almindelige rødhghlaae farve, fordi den hruges til at
efterligne purpur. Jeg hader jer gode, forsigtige folk iby og landsby,
fordi de forveksles med virkelig retskafne og sandt overlegne men
nesker‘. u
113
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:50 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1892/0121.html
