Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Winiavsky: Socialismen i russisk Polen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Socialismen i russisk Polen.1)
I.
1) Die neue Zeit.
8*
Polens undergang i slutten af forrige aarbundrede var meget mere
betinget ved gjæring og usikkerbed i de indre forbolde end ved ind
blanding af stormagterne. Intetsteds var de feudale herrers vilkaar
ligbed større; i intet land var folket saa undertrykt. Adelen spilte og
drak bort landets uafhængigbed ved kort og dans, og bønderne holdt
det ikke for umagen værd at optage kampen mod de fremmede, da
de ikke kunde haabe paa nogen bedring i sin egen stilling af den
politiske uafhængigbed. Heller ikke gaves der nogen borgerstand,
som kunde værge mod den ydre fiende og bekjæmpe den endnu far
ligere undertrykker i det indre.
Saaledes var den polske adel i sine politisk-nationale bestræbelser
udelukkende henvist til sig seiv, og da den i sin kamp lod sig lede
i en utrolig grad af klasseegoisme, da den afviste enbver tilnærmelse,
enbver indrømmelse ligeoverfor andre sociale grupper, saa maatte alle
planer til republikkens udbedring gaa overstyr.
Allerede den første patriotiske revolution af 1794 endte af denne
grund med et nederlag. Kosciuszko gav vistnok ved sit berømte
„universalmanifest“ bønderne frihed og opliævede en del af boveritjene
sten, men magtede ikke at skaffe sine forføininger eftertryk. Han lod
dem ugjennemførte for ikke at blive uens med adelen. Og da jako
binerne i Warscbau fulgte parisernes eksempel og med opstanden mod
den ydre fiende vilde forbinde en revolution i det indre til opbævelse
af adelsherredømmet, da vendte „folkegeneralen“ sig mod Warscbau
og lod nogle af folkets bedste forsvarere henrette. Revolutionen 1794
var en adelsopstand, som ikke havde folkets sympathi; den manglede
enbver bredere basis og kunde derfor ikke udøve nogen varig ind
flydelse paa begivenhederne. Det samme gjentager sig i den næste
revolution i aaret 1830. Da der kort før revolutionens udbrud opduk
kede et forslag, som gik ud paa at skaffe bønderne ligeberettigelse,
med andre ord at ophæve boveriarbeidet, da man derpaa indskræn
kede sig til meget beskednere fordringer og kun forlangte at forandre
hoveritjenesten til en grundskat for at vinde landbefolkningen for den
forestaaende revolution, — saa blev alle herbenhørende forslag uden
115
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
