Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: En historie. (Nogle digte) - II. Høst - III. Vinter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aften.
Der
nær,
Det
Saa
lIL
Vinter.
Maaneskin.
9*
vaagner en sang herinde inat, —
jeg mente, den var gaat iglemme.
Den hvisker rundt om mig — snart fjernt, snart
din klare, klagende stemme.
lyder som hølgende, sær musik,
du vugger min sorg i slummer.
Det er, som om blodet holdt op at slaa,
og glemte min sjæl sin kummer.
mørkner det langsomt, saa helder min dag,
demde alt stjerner sig tænde. —
Aa gud, slig en ensom novembernat,
hvor tidt jeg har grædt den tilende!
Hvem er det, som synger paa fjorden inat,
hvem seiler saa sent over vove?
Det hvisker bag alle de nøgne trær,
og der brænder hlus i skove.
Hvem er det, som synger paa fjorden inat?
Hør, det er jo mine sange.
Hvem tændte de hlus i den dybe skov
hvor vi gik saa mange gange?
Jeg har ikke fred, og jeg har ikke sted
for alle de nagende tanker.
Afsted i den snehvide maaneskinsnat
saa vildsom nu foden den vanker. —
131
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
