Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fritz Mauthner; Kjættertanker i Thorvaldsens museum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Af fovfatteren overladt til „Samtiden“.)
Kjættertanker 1 Thorvaldsens museum.
Thorvaldsen var over sytti aar gammel og ikke bare i Dan
mark, men ogsaa i bele Tyskland feiret som den nyere tids
største billedbugger, da han i 1841 foretog en byldningsreise gjen
nem Europa, bvad han paa sine gamle dage egentlig satte pris
paa. Dengang blev han ogsaa i Mtinchen overøst med laurbær.
Kong Ludwig var vistnok fraværende, men skrev til den beundrede
kunstner et sirligt brev med skjønne participier; og i de „tvang
løses“ selskab, en aandrig förening af kunstnere og forfattere, blev
der holdt taler for ham paa fem uforstaaelige sprog, deriblandt
ogsaa kinesisk. Om denne kinesiske beundring blev jeg mod min
vilje mindet, da jeg engang gjennemvandrede sålene i Thorvald
sens museum.
Jeg betraadte templet med den sedvanlige pietetsfølelse. Erin
dringer om løven i Luzern og de to basreliefer „Nat“ og „Morgen“
ledsagede mig venlig. Og de andægtige ansigter paa de mange
hundrede dansker, som stirrede paa sin berømte landsmands verker,
kunde kun forhøie stemningen, da jeg ikke forstod de udvekslede
kunstdomme.
Det gaar en tysker i Danmark eiendommelig med sproget.
Tysk og dansk er saa nær beslegtet, at vi ofte bolder mange ord,
ofte hele sætninger for rent tysk, naar vi bører paa en dansk
samtale. Men bvad vi tror at forstaa, forstaar vi netop slet ikke,
fordi de germaniske ord der bar forandret sin betydning.
Efterbaanden kom nu den følelse over mig, at vi heller ikke
forstaar Thorvaldsens sprog længere, fordi de gamle former bar
mistet sin betydning. For hundrede aar siden, da Götbe skrev
sin Ipbigenia, og franskmændene iførte sin revolution romersk ko
stume, da var vi endnu fortrolige med bele denne antike formskat;
men nu er den ikke længer nogen skat for os og fortjener kun at
blive opbevaret i et museum, som i sin form, meget betegnende,
minder om ægyptiske bygninger, ora mumietempler.
Løyen i Luzern, som Thorvaldsen liar udført, uden nogensinde
at have seet en levende løve, virker ikke hare i sine romantiske
omgivelser; ogsaa gibsafstøhningen i Kjøbenhavn beviser, bvor stor
et heldigt symbols magt kan være. „Nat“ og „Morgen“ er trods
133
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
