Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fritz Mauthner; Kjættertanker i Thorvaldsens museum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dog ikke den skyldige. Paa hans tid arheidede man kanske endnu
mere end nutildags med antike navne, talemaader, kostumer og
forsiringer; hver sirlig hyrdinde, hver forlibt dronning af den franske
skole blev udgivet for en født grækerindei Da slog Winckelmann
et slag og udskilte af hele den dynge, som kaldte sig antik, med
ualmindelig finfølelse, men manglende kundskaher, alt det, som i
virkeligheden havde tilhørt en stor periode af det græske kulturliv.
Nu kunde begeistringen koncentrere sig, og Winckelmann, der seiv
sværmede som en opdager, gav tilbedelsen af antiken nyt liv for
endnu hundrede aar, kanske for sidste gang. Det var hans gode
ret; og at han henviste til den tid, som inden den græske verden
hesad den største kunstsandhed, det var hans store fortjeneste.
Men saa skulde hans elever ogsaa have lært at være sande; men
istedet anstrengte de sig for at se verden med Phidias’s øine.
For litteraturen har denne bevægelse bragt den samme fare
og i grunden i endnu høiere grad. Thi i plastiken lader naturen
sig dog ikke i den grad fornegte som i poesien. En statue uden
hoved lader det dog udenfor enhver tvivl, at der mangler den
noget; men Hölderlins digte gjaldt længe nok for at være fuld
komne. Paa samme tid som Winckelmann dannede skole i Rom,
vendte ogsaa den tyske litteratur sig desværre fra Shakespeare til
antiken. Lessing havde endnu mod franskmændene paa éngang
kaldt baade Shakespeare og antiken til hjælp. Det var kanske
lidt for meget paa éngang. lalfald gjorde seiv Göthe sig det
hekvemmere og fulgte først franskmændene, derpaa englænderne
og endelig grækerne.
Hvilke grækere? For hilledhuggerne var den perikleiske tids
alder den eneste top, de kunde se op til. Men den græske poesi
havde to høidepunkter, Homer og Sophokles. Hvor var den rig
tige høide.
Dersom Sophokles var poesiens sidste ord, saa blev Homer
simpelthen en stilløs naturalist. Hvis Sophokles havde været en
dannet mand som Thorvaldsen, skulde han pent have efterlignet
sin klassiske Homer, istedetfor at stille sine høviske helte paa
scenen. Og Homer seiv havde sikkerlig ogsaa forgjængere, der
kunde gjøre krav paa pietet? Hvorfor har han ikke ladet alt blive
ved det gamle, naar det gamle er det skjønne?
Han har ligesaalidt som Sopholdes hetænkt sig paa at opfylde
sin egen tids fordringer. Homer og Sopholdes har igrunden kun
sproget nogenlunde tilfælles; forøvrigt er deres verdener skilte, hvad
137
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
