Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Wermert: Thomas af Aquino, Luther og Göthe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thomas af Aquinos system er den katholske kirkes system i
sin reneste skikkelse. Hans gudsbegreb er monotheistisk. Idet
guddommen tænkes som en person, der som saadan er transcenden
tal og tillige optræder høit hævet over verden og strengt adskilt
fra den, hæver han sig ikke over den aristoteliske, dualistiske op
fatning af Gud og verden. Men da Thomas af Aquino hyldede den
mosaiske skabelseshistorie, ifølge hvilken Gud skabte materien contra
rationem af intet og materien saaledes har en i tid begrænset be
gyndelse, afveg han fra Aristoteles, hos hvem Gud og materien er
lige evige.
Vi ser altsaa, at der, hvor bibelen stod i en altfor skarp mod
sætning til Aristoteles, fulgte man troende bibelen.
Den samme dualisme gjorde sig gjældende i opfatningen af
mennesket; vistnok skilte skolastiken mellem legeme og sjæl, men
idet den delte den sidste i tre forskjellige sjæle, anima vegetativa,
anima sensitiva, anima rationalis og lod disse tre sjæle udvikle sig
af hinanden, — idet det oprindelig ganske raat assimilerede stof
skulde underkaste sig en gradvis forfinelse, kjendte man ikke den
skarpe adskillelse af legeme og sjæl, af stof og aand, som først
blev udviklet af den nyere filosofi, der opfatter dem som absolut
skilte og forskjellige substanser uden gjensidig paavirkning.
Med denne lære om sjælens treenighed, ifølge hvilken menne
sket havde anima vegetativa tilfælles med dyrene og planterne, anima
sensitiva kun med dyrene, mens først anima rationalis var ude
lukkende karakteristisk for menneskene, hefandt man sig atter paa
aristotelisk jordbund.
Ligesom Aristoteles havde företaget en tredeling af verden,
idet han skilte mellem den sublunariske verden, himmellegemernes
rige og den sig seiv tænkende Guds verden, saaledes tinder vi ogsaa
hos Thomas af Aquino en lignende tredeling, idet han strengt skilte
mellem de tre riger, natura, gratia og gloria.
Fulgte saaledes skolastiken, hvor den paa nogen maade kunde
det, det aristoteliske systems storartede grundlinjer, saa gjaldt dog
paa den anden side, for at komme ud af det med de hellige skrif
ters undere og spaadomme, forstanden i det store og hele for for
mørket, troen derimod for oplyst, og jo mere urimelig noget fore
kom den fordærvede fornuft, desto mere maatte det troes. Gredo
quia absurdum og credo ut intelligam var de formler, inden hvilken
den troende skolastik hevægede sig, og som overhovedet beherskede
hele middelalderen.
Hermed tror vi tilstrækkelig at have fremhævet romanismens
143
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
