Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Wermert: Thomas af Aquino, Luther og Göthe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ham, tænkte for ham og var hans mellemmand, blev han nu hævet
til et høiere sædeligt standpunkt.
Credo quia absurdam (jeg tror, fordi det er fornuftstridig) var
forladt, og om end ikke cogito, ergo mm (jeg tænker, altsaa er jeg
til) hos den store masse var kommen istedet, om end ikke menne
sket fuldstændig blev gjort beroende paa sig seiv og sin tænkning,
saa skulde dog fornuften ved siden af skriften være normen for
det ethiske liv, og idet man forklarede og fortolkede skriften med
forstanden, saa fik denne herved en opdragelse, hvorved den mer
og mer kunde nærme sig høiere maal.
Yistnok tog man fremdeles sit standpunkt i en bog, men da
denne bog blev belyst af fornuften og da enhver med den begavelse
og de kundskaber, han havde, blev henvist til at forske i den, ud
viklede der sig snart et ualmindelig sterkt aandeligt liv, og om det
end især ytrede sig paa det theologiske omraade, saa undlod dog
ikke bevægelsen at forplante sig til andre aandsomraader, hvor un
der skolastikens herredømme den fuldstændige lethargi havde været
den normale tilstand.
Medens protestantismen Jcastede fra sig skolastikkens slakker
og ufuldkommenheder, emanciperede sig fra fetishismens og poly
theismens rester og bestræbte sig for at gjennomføre kristendom
mens lære i den renest mulige form, vilde den ogsaa optræde i det
ydre, saaledes som den havde renset sig i det indre. Derfor be
høvede man ikke længere de pragtfulde gudshuse, man foragtede
billederne og de andre idoler og fjernede dem fra kirkerne, som
nu blev tarveligere og prunkløse i forhold til den gamle pragt.
Derfor forsvandt ogsaa det pompøse messeoffer; de storartede pro
cessioner og andre pragtoptog ophørte fuldstændig. Ingen kultus,
der lagde beslag paa sanserne, men en tilbedelse i aand og sand
hed det blev slagordet for denne tid, der stræbte efter en bøiere
aandelig udvikling. Folket sluttede sig i overvældende masse til
den nye lære, og viste saaledes, at det virkelig var vokset ud af
sin barndom og ikke længere behøvede de aändelige ledebaand.
Luther var det, som med sine kraftige og margfulde ord hævede
folket til denne høide, og en Luther maatte der til for, som Albert
Lange siger, „med sin overbevisnings protest at omstyrte en tusen
aarig bygning og knuse katholicismens kjæmpepantser.“
Protestantismen er altsaa overveiende en kultus af forstanden
og derfor mindre egnet til at virke paa udannede masser, mindre
istand til at begeistre det svage kjøn; derfor hænder det ikke
sjelden, at aandelig degenererede personer af de dannede klasser,
146
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
