Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Wermert: Thomas af Aquino, Luther og Göthe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den virkelig er gaaet i blodet, helt igjennem er opfyldt af pligt
følelse, naar samvittighedens advarende stemme altid lyder i deres
bryst, naar det kategoriske imperativ fastslaaes som den eneste
maxime for det ethiske liv, — saa har vi her en høi ethisk evolu
tion og ingen degeneration for os. Eller er det ikke et sæde
ligt fremskridt, naar man gjør det gode uden at vente nogen løn
og er dydig for dydens egen skyld istedetfor at gjøre det gode
for i en anden verden at kunne gjøre fordring paa en høi løn
derfor ?
Men de ulyksalige, som søger at misbruge den moderne ver
densopfatning, den pantheistiske monisme, til bestemte formaal, de,
som i den gjerne vilde finde bare et figenblad for sin sanselighed,
de er dens farligste fiender og er endnu værre end det sorte in
ternationales jesuiter. Men dem viser vi langt fra os! Thi jo
høiere den aandelige frihed udvikler sig, desto dybere rødder maa
den sædelige pligtfølelse slaa. Frihed uden pligt vikle være tøiles
løshed, og derfrå er den moderne verdensanskuelse langt fjernet.
Romanismen tager — efter den foregaaende fremstilling, —
sit standpunkt i kirken; protestantismen væsentlig i en bog; mon
ismen i det enkelte menneske, i hans selvbevidsthed. Den første
har vi opfattet som en kultus, der hovedsagelig henvender sig til
sandserne, medens protestantismen aabenbarer sig for os som en
kultus, der væsentlig henvender sig til forstanden. I den moderne
verdensanskuelse har vi derimod taget det behørige hensyn til
begge, baade sanserne og forstanden. Og naar vi følger denne
opfylder vi allerede implicite den i begyndelsen af mit foredrag
stillede fordring paa en alsidig uddannelse af det hele menneske.
Har vi saaledes i romanismen menneskeaandens thesis, i pro
testantismen dens antithesis, saa finder vi i den moderne verdens
opfatning dens synthesis.
Er hermed den menneskelige aandsudviklings ring sluttet, og
kan der ikke være tale om en videre uddannelse udover dette
standpunkt ?
Det vikle være borneret kortsynthed at besvare dette spørgs
maal bekræftende.
Ganske vist vil ogsaa i fremticlen en stadig tiltagende udvik
ling af den menneskelige aand finde sted; hvad fremtiden vil
bringe hviler i dens dunkle skjød; dog vil de kommende slægter
ogsaa indse, hvorledes ogsaa vor tid trods sine alvorlige bestræ
belser har gaaet feil, — og at have taget feil er ingen skam; men
Tilslut et kort tilbageblik.
153
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
