Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Bøgh: Den syttende mai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Derfor har saga slig gribende magt! —
Hvad vore fædre fik handlet og sagt,
stordaad og ord skal vi drage til minde
Var det ei dem, som lagde vor grænse
ud af den trange, fjeldstængte havn?
Saga fortæller stort om de lyse,
blaaøiede gutter i Miklagard!
og til vort virke dem føie og binde.
Der er der næring!
Viking og væring
gav os at elske det blaanende hav,
— fædrenes rullende vugge og grav!
saa langt som en skude kan rulle og lænse?
Var det ei dem, som først bragte vort navn
Skuden för vide — de lod sig ei kyse,
de kjendte jo veien; til hæder den bar!
Men det som idag af alle mindene
vækker den særlige fest i sindene,
det vil jeg tegne i denne stund,
saa sammen her vi af bjertens grund
kan takke de gamle for bvad de gav,
da Norge atter steg frit af hav!
Jeg mindes den tid, da vor skude paa grund
uden takkel og toug stod i Øresund,
og roret var raadnet i tider lange
og ei lød fra dækket de beisende sange!
Skjønt stille, saa var der dog mandskab ombord
men bver gik omkring uden sange og ord,
— ei seil var at spænde — kun fillede klude
slang spottende over den gamle skude.
Men skroget var godt! Gjennem tidernes hav
det havde sig klaret i sjøbraat og kav;
da Olaf, vor konge, stod fremst i stavnen,
för stolt det med banner og korsflig af havnen!
165
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
