Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fritz Mauthner: Døde symboler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kaldte genrebilleder henrivende. Men de par hundrede andre, som
indfinder sig om formiddagen for virkelig at se paa billeder, vil
ikke længere vide noget af de gamle maskiner.
Noget konservativere er ifølge sit væsen plastikken. Hvad der
i maleriet var utaaleligt allerede for mere end femti äar siden, det
tør billedhuggerne endnu den dag idag byde os. En satyr f. eks.
som midtpunktet i et ordentlig englandskab vikle ikke engang den
bedste akademielev indlade sig paa at tegne eller male; Bøcklins
herhenhørende fantasier hører kjemme paa et rent individuelt humors
omraade og kan derfor ikke regnes med til den gamle skole. Men
blandt plastiske billedverker driver satyrer og nymfer, centaurer
og eroser endnu fremdeles omkring, som om disse fabelvæsener var
at faa for en daler overalt paa modelmarkedet.
Og dersom de arbeider, som vore billedhuggere modellerer for
gavle og tage for offentlige bygninger, blev udstillede, saa vikle
glaspaladsets rummelige halle blive ganske overfyldte af alleslags
uforstaaelige attributer for antikken; da vikle vi faa se den hurtige
Gud Merkur anbragt paa, kjøbmandshuse og banegaarde, alle de
ni muser, de saakaldte sindbilleder paa alle borgerlige dyder, og
vi vikle ganske vist ogsaa faa se Æskulap med sin slange i mang
foldige udgaver. Og vi er ialmindelighed saa godmodige og saa
lidet eftertænksomme, at vi endogsaa tinder os i Æskulaps eller
Hygiæas slange og slet ikke ler, naar man i byen som paa landet
forlanger af os, at vi ved billedet af en slange skal erkjende til
værelsen af et apothek. Dog af og til — paa en uveirsdag —er
vi lidt mindre godmodige og tankedovne, og saa ler vi af hjertens
lyst over apothekernes slange eller Merkurs vingesko, og vi kar
bare det ene ønske, — at faa ende paa dette meningsløse skrammel,
paa disse uforstaaede arvestykker, som en falsk pietet endnu altid
lader os ære som ytringer af en udødelig kunst. Og vor kamplyst
lammes kun af den traurige bevidsthpd, at sligt gammelt skram
mel aldrig har været let og hurtig at faa bort.
Der var paa udstillingen flere saadanne antikiserende sta
tuer, for hvilke ethvert uliildet menneske vil medgive, at det mytho
logiske eller græske motiv var meningsløst og burde ombyttes med
et fornuftigere og mere moderat. Der var f. eks. af Heinrich
Yaderé i Miinchen et nøgent fruentimmer, der ligesaa ugenert kal
der sig Chloe og blæser paa to fløiter. Nu er det jo ikke ubekjendt
d. v. s. for kjendere af antik.en, at der i det græske orkester gaves
slige dobbeltfløiter, og at man spilte paa| dem ved hjælp af sær
skilte mundstykker. Men en saadan dobbeltfløite i munden paa
176
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
