Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Friedrich Engels: Socialismen i Tyskland - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1862 plantede Lassalle, en elev af Marx, paanyt den socialistiske
fane. Men det var ikke længere manifestets dristige socialisme; bvad
Lassalle forlangte i arbeiderklassens interesse var oprettelsen af
kooperative produktionsassociationer ved bjælp af statskredit, en
förnyelse af pariserarbeidernes program før 1848. Lassalles socialisme
var, som man ser, meget beskeden. Og dog betegner den udgangs
punktet for det andet udviklingstrin i den tyske socialisme. Thi det
lykkedes Lassalles talent, brændende iver og utæmmelige energi at
kalde en arbeiderbevægelse tilbve, til bvilken alt, bvad det tyske
prolatariat i ti aar udrettede, knyttede sig. Men kunde den rene
Lassalisme i længden tilfredsstille de socialistiske fordringer inden en
nation, der havde frembragt „manifestet“ af 1848? Det var umuligt.
Og der opstod derfor ogsaa snart, takket være fremfor alt Lieb
knecbt og Bebels bestræbelser, et arbeiderparti der aabent prokla
merede 1848 manifestets principer. Saa udkom i 1867, tre aar
efter Lassalles død, Marx’s „Kapital“ og fra den dag gik det nedover
med den specifike Lassallisme. *De anskuelser, der var udtalte i
„Kapital“ blev mere og mere fælleseiendom for alle tyske socialister,
Lassallianere saavelsom de andre. Mere end engang gik hele skarer
af Lassallianere med fiyvende faner og klingende spil over til det nye,
saakaldte „Eisenacb“ parti. Dette tiltog stadig i styrke, saaat det
snart kom til aabne fiendtligbeder mellem det og Lassallianere; og
man sloges paa det beftigste, selv med vaaben, netop i det øieblik,
da der ikke længere forelaa noget virkelig stridspunkt mellem de
kjæmpende, da principerne, argumenterne og selv kampmidlerne i alle
væsentlige punkter faldt sammen paa begge sider.
Og det var netop det øieblik, da repræsentanter af begge ret
ninger sad ved siden af binanden i rigsdagen, og nødvendigbeden af
fælles optræden gjorde sig dobbelt følelig. Ligeoverfor ordenspartierne
blev socialisternes indbyrdes krig simpeltben latterlig, og situationen
blev Hgetil utaalebg. Da foregik i 1875 sammensmeltningen. Og
siden den tid har de før saa fiendtlige brødre uden afbrydelse udgjort
en eneste, inderlig forenet familje. Og seiv om der bavde været den
ringeste udsigt til at spbtte den, saa var Bismarck saa venlig at fore
bygge det, idet han i 1878 ved den berygtede undtagelseslov erklærede
den tyske socialisme for retløs. Eorfølgelsens upartisk faldende
bammerslag tjente til at fuldende Eisenacbernes og Lassallianernes
sammensmeltning til én ensartet masse. Og nu i dette øieblik
foranstalter det socialdemokratiske parti med den ene haand en officiei
udgave af Lassalles verker, medens det samtidig med den anden
192
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
