Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Friedrich Engels: Socialismen i Tyskland - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det blive det føielige verktøi i czarens hænder, som ikke vilde und
lade at benytte sig af det — mod Erankrig.
Hvad vilde der under saadanne omstændigheder blive af det social
demokratiske parti? Saameget er sikkert: hverken czaren eller de
franske bourgeoisrepublikanere eller den tyske regjering vilde undlade
at benytte en saa skjøn leilighed til undertrykkelse af det enestø
parti, der for dem alle tre er „fiendenu . Man har seet, hvorledes
Thiers og Bismarck har rakt hinanden haanden over det kommunistiske
Paris’ ruiner; vi vilde da opleve, hvorledes czaren, Carnot og Caprivi
— eller deres efterfølgere — vilde falde i armene paa hinanden over
det tyske socialdemokratis lig.
Men nu har det tyske socialdemokratiske parti, takket være tredive
aars uafbrudte kampe og ofre, erobret sig en stilling som intet andet
socialistisk parti i verden; en stilling, som inden kort tid sikrer det
den politiske magt. Det socialistiske Tyskland indtager i den Inter
nationale arbeiderbevægølse den forreste, ærefuldeste og ansvarligste
plads; det har derfor ogsaa den pligt til sidste mand at bævde denne
plads mod enhver angriber.
Men dersom russernes seier over Tyskland betyder den tyske
socialismes undertrykkelse, bvad er saa de tyske soldaters pligt lige
overfor en saadan udsigt? Skal de ganske passiv lade passere, bvad
der truer dem med tilintetgjørelse, skal de uden modstand rømme de
stillinger, de har övertaget ansvaret for for hele verdens proletariat?
Ingenlunde. I den europæiske revolutions interesse er de for
pligtet til at bævde alle erobrede stillinger og ikke kapitulere ligesaa
lidt for den ydre som for den indre fiende. Og det kan de kun, idet
de af alle kræfter bekjæmper Rusland og dets bundsforvandte, bvem
de saa er. Skulde den franske republik stille sig i selvberskeren
over alle russers tjeneste, saa vilde de tyske socialister bekjæmpø
den, hvor nødig det end skeede. Ligeoverfor det tyske keiserdømme
kan muligens den franske republik betyde den borgerlige revolution.
Men ligeoverfor en Constans’, en Rouvier’s, ja seiv en Clémenceau’s
republik, og fremforalt ligeoverfor republikken i den russiske czars
tjeneste repræsenterer den tyske socialisme ubetinget den proletariske
revolution.
En krig, hvor russer og franskmænd brød ind i Tyskland, var
for dette land en kamp paa liy og død, hvori det kun kunde sikre
sin nationale tilværelse ved anvendelse af de mest revolutionære for
boldsregler. Den nuværende regjering slipper vistnok ikke revolutionen
løs, medmindre den blir tvunget til det. Men vi har et sterkt parti,
197
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
