Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holger Drachmann: Edv. Grieg og frue i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’i
Det Kunstnerpar bør være født i Maj —
vi døber dem deri, mens Løvet springer,-
mens alle Knopper aabner sig og bringer
om Fremtids store Kunst et Foraarsbud -
Europa vaander sig i dybe Yeer,
og end er han ei kommen, denne Seer,
som peger paa den ny Forsonings Oud:
det er ej Sommer — jamen Oudskelov,
det er dog Foraar, med en lys-klædt Skov,
Fuglemusik og fjerne Yandes Stemmer;
sin Sorg, sin Tvivl man hos Naturen glemmer
man dykker sig i den, i Solens Skær,
i Aftnens Halvlys og i Oryets Kulde —
da træffer man maaske saa dulgt et Kær,
en Kumme, hvori Kilden lader tømme
sit blanke Krus — jeg traf just seiv igaar
et saadant Sted, og det var farligt dér,
„ja meget, meget farligt dér at drømme. “
Dér laa jeg og jeg svor og bandte paa,
at hvor jeg Edvard Grieg og Nina saa’,
og hvordan end mit Rimeri faldt ud,
jeg vikle fra Naturen bringe Bud
og sige dem, de To, en Tak for sidst,
for alt det Kogleri fra Oren og Kvist,
den Hvisken, Tisken, og de dybe Stemmer,
hvori vi, trods vor Splittethed, fornemmer,
at der er Samling, Hvile, Fred og Lise.
Det vilde jeg dem sige! Ak, min Yise
blev seiv et splittet Majdags-Rimeri,
og den fordømte Tid er Skyld deri!
Men kan en dybtfølt og en dybtment Tak
fra Mange, hvem mit Ord er Ombud for,
kan den — kanhænde — i en Tid, som vor,
218
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
