- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tredje aargang. 1892 /
305

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Forholde i Irland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mulhall — Dictionary of Statistics s. 168.
20
landbosystem. Eoruden den ting, at jorden var saaledes udstykket,
at der af den grand vanskelig kunde blive tale om noget rationelt
brug, kom dertil de ugunstige vilkaar, bvorunder den irske fæstebonde
fra et rent juridisk synspunkt dyrkede sin jord. Som oven paapeget,
sad han i regelen saa løst paa sit fæstestykke, at han ikke bavde den
opfordring til at lægge vind paa brugets forbedring, som ligger i be
vidstbeden om at kunne bevare det for sig og ialfald sine nærmeste
efterkommere. Han kunde i regelen opsiges, naar det skulde være
(det er før den nyeste tids agrarlovgivning); og forbedrede han sin
jordvei eller sine buse, saa maatte ban være forberedt paa, enten at
fæsteafgiften blev forhøiet, eller at ban blev opsagt til fraflyttelse for
at give plads for en anden, der maatte være villig til at betale den
forhøiede leie, som gaarden ved det af den første fæster paa den lagte
arbeide eller bekostning maatte antages at være bleven mere værd.
Under saadanne forhold var det slet ikke at undres over, at det gik
som det gik: at den irske bonde blev doven og ligegyldig; at han
kun tænkte paa at tilfredsstille øieblikkets krav; at han ikke gjorde
stort andet end plante poteter og føde børn. Poteten skaffede ham under
normale forhold tilstrækkelig føde til netop at opbolde livet for sig og sin
i regelen talrige familie. Men naar de daarlige aar kom, saa stod ban
der hjælpeløs, i regelen kun med de to alternativer for sig: enten
at blive bjemme og udsætte sig og sine for at suite ihjel; eller at
emigrere.
Uagtet irlænderen med en i betragtning af bans ofte kummerfulde
kaar næsten forbausende bengivenbed hænger ved sin fædrene jord,
bar dog umaadelige skarer af irske emigranter siden firti-aarene draget
over Atlanterhavet. Der er intet land i Europa, der forholdsvis bar
ydet en saa stor kontingent til den nye verdens bebyggelse som
Irland.
Det er benved 3Y2 mill. i løbet af ikke stort over 30 aar.2]
Eortiden regner man, at der i de nord-amerikanske stater er 15 a 16
mill. af irsk afstamning.
2) Det samlede antal af emigranter til Amerika fra. hele Storbritannien og
Irland i tidsrummet 1853—80 udgjorde 4,020,851. Heraf var 1,629,251 fra Eng
land; 295,152 fra Skotland og 2,096,448 fra Irland. Altsaa flere fra Irland end
fra England og Skotland tilsammen.
305
J1849—-60 skal antallet af irske emigranter liavendgjort 1.551,000
- 1861–70 „ — - — „ •— 867,000
- 1871–80 „ — - „ — „ — 1,003,000
Tils. i 1849—-80 „ — - „ — „ — 3,411,000’)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:50 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1892/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free