Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prof. E. Reyer: Folkebibliotheker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J
bibliothek, nu indtager den anden plads i rækken. Folkebibliotheket.
i Boston, der blev grundet i femtiaarene, er nu et af de største in
stituter.
Hvor raskt bibliothekvæsenet udvikler sig hinsides Oceanet, frem
gaar af følgende kjendsgjerninger: I tidsrummet fra 1825—50 blev
der grundet 550 bibliotheker i de forenede stater, i 1850—70 der
iraod 2240. I aaret 1885 havde de forenede stater 5340 otfentlige
bibliotheker med 20 millioner bind. Den lille stat Massachusetts alene
talte 570 bogsamlinger med 3.6 millioner bind, og siden den tid har
stiftelse af nye instituter tiltaget i storartet maalestok.
Kommunerne har i de sidste decennier bevilget saa betydelige
midler, og de rige borgere gjort saa storartede dotationer, at mange
amerikanske byer allerede har overfløiet Europa. Ser man paa de
to største bibliotheker i Wien (hofbibliotheket og universitetsbibliotheket)
og i Boston (Public Library og Athenæum), saa tinder man, at der
i den første by ikke kommer ét bind pr. indbygger, medens der i
Boston falder to bind paa hver indbygger. Eorholdstallet for Bostons
vedkommende stiger endog til tire, dersom vi regner den tilgrænsende
universitetsby Cambridge med.
Værd at lægge Mærke til er, at Amerika saavelsom Tysk
land har fordelt sine bibliotheker over det hele land. Medens ved
midten af vort aarhundrede omkring fjerdeparten af flere staters bog
skabe var samlede i vedkommende rigers hovedstad, besidder den be
tydeligste amerikanske by kun nogle ganske faa procent af det natio
nale bogforraad. Bogeiendommen er i Amerika ligesom journalistiken
endemisk.
Den aarlige tilvekst beløber sig i verdens tre største bibliotheker
til omtrent 50,000 bind, derpaa kommer Oxford, det kongelige biblio
thek i Berlin (30,000), folkebibliotheket i Boston og Cambridge ved
Boston, to folkebibliotheker i Chicago o. s. v.
Jeg nøier mig med at anføre disse data, der anskueliggjør for
holdet mellem de gamle europæiske instituter og de unge folkebiblio
theker, og gaar over til at tale om de sidstes mægtige kulturbetydning,,
der ofte ikke sættes høit nok.
Nogle tyske byer grundede allerede i det 16de aarhundrede kom
munale bogsamlinger (Hamburg 1529), som dog — paa faa undta
gelser nær — ikke viste sig levedygtige. De bevilgede penge, per
sonalet og indkjøbet var utilstrækkelige. E,amsay’s leiebibliotheker
forsynede i den senere tid billig borgerne med den læsning, de ønskede.
Først i aarene 1848—49 begyndte det store opsving saa temmelig
samtidig i England og Amerika. Manchester og Liverpool aabnede
sine folkebibliotheker i aarene 1852. Tredive aar senere talte Stor
britanien hundrede folkebibliotheker; i aaret 1890 havde mindst 4D
byer betydelige folkebogsamlinger (med 100,000 udlaan om aaret).
Tredive byer med fem millioner indbyggere opviser ti millioner udlaan.
Manchester har under C. W. Sukers ledelse opnaaet den høieste rang.
I aaret 1890 opviste bibliotheket 1560000 udlaan, meget mere end
British Museum og Bibliothéque Nationale kan opvise.
I Tyskland begyndte bevægelsen faa aar efter den engelsk-ame-
317
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
