Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Lie (med portræt): Litteraturbrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*N
„Trætte Mænd“ er i kort begreb bogen om magtesløshed, og
den var efter sit indhold lidet ny i Danmark midt i en litteratur
om det magtesløse. Thi hvorom har vel ityve aar dansk litteratur
handlet uden om netop den. Det er kjærlighedens magtesløse, der
befolker vor kunst lige fra Topsøes romaner, Schandorphs „Uden
Midtpunkt4’, J. P
. Jacobsens „Niels Lylme44 og til den aller yngste,
Jørgensen. Den danske litteratur eiede længst sine typer for denne
aandsretning og disse stemninger. Den havde endog seiv sine
„Trætte Mænd 44 i „Forskrevet“ af Holger Drachmann. Denne
uformelige og mægtige kolos af menneskeskildringer gjemmer i en
hovedsum dansk tvil og fortvilelse. 44
Denne karakteristik af en hél retning i den danske litteratur
føles slaaende. Men rigtignok vil der for dem, der har levet under
det fjernere nordiske — ikke specielt danske — indtryk af den, savnes
to litterære verker, som hver for sig har været nordiske begiven
heder, — den ene saa at sige dannet indgangen og den anden ud
gangen, den ene aabnet og den anden, ialfald som et af hoved
verkerne. lukket døren til hin litteraturperiode.
Den første af disse begivenheder var „Haabløse Slægter44 af
Herman Bang, en menneskeskjæbne af dybt tragisk gribende kraft
og sandhed under en endnu tildels uudviklet og svigtende kunst.
Enhver ældre vil erindre, hvilke hølger af ethisk som esthetisk för
argelse den satte, og hvorledes den kløvede opinion og presse baade
i Norge og Danmark.
Og den anden begivenhed var „Tine“, dette stemningsfuldt
malende, uforglemmelig fængslende digt fra danevirkenatten, hvor
klokkerne ringe udgangen høitidsfuldt over et segnende folk og et
enkelt menneskes lille skjæbne, som har grebet os, saa vi tier og
gjemmer det for bestandig.
Jeg har netop læst den bog om igjen, kommer lige fra at have
været under skildringens underlige magt til at gjøre nærværende.
Det dybe mægtige indtryk er overført én som et eiendommeligt
levende selvsyn. Man husker ikke længere, at man har beundret
begyndelseskapitlernes mesterlige enkelthed for udgangen, der stiger
som en tung vemodsfuld alt beherskende horntone op af midtpartiets
broget omtumlede liv.
Man føler, at dette er en bog, som vil leve, naar meget, meget
synker.
Og i hin litteraturperiode maa Herman Bang gives en frem
skudt plads.
Jonas Lie.
322
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
