Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Georg Brandes (med portræt) : Goethe og Charlotte von Stein
- I
- II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II.
*
dent den Lykke eller Ulykke at lære navnkundige, højt begavede
Kvinder at kjende, dels negte de sjældent efter Bruddet den Kvinde,,
som en Gang har vundet eller behersket dem, al Evne og alle
gode Egenskaber. For Kvinden som skrivende er det derimod i
Regien en Tilfredsstillelse at fråskrive den en Gang Elskede, nu
Forhadte, saavel hæderlig Karakter som Talent, endsige Geni.
Da Musset var død, gav George Sand et rent ud afskrækkende
og hæsligt usandt Billede af ham og hans Forhold til hende. Da
Chopin var døende, skildrede hun ham som et svagt og indtil Gal
skab urimeligt og pirreligt Barn. Hvilke Portræter af sig selv
maatte hin Tids for Kvinder mest farlige Mand, Franz Liszt, ikke
se udførte i Romanlitteraturen! Hans mangeaarige Yeninde Grev
inde d’Agoult gav i „Nelida“ et Vrængebillede af ham, som vækker
Modbydelighed for Digterinden. Hun gik her saa vidt som til at
nægte ham Frembringelsesgave. Og den anonyme Forfatterinde af
Fortællingen „Histoire d’une Cosaque“ rasede en god Del Aar der
efter over den Hjerteløshed hos den fejrede Kunstner, som bestod i,
at han trods talrige Opfordringer ikke lod sig bevæge til at skjænke
sin Beundrerinde blot en Smule Gjenkjærlighed.
I den nyere Tid har Gustave Flaubert afgivet et stort Exempel
paa, hvorledes Kjærligheden til en Muse straffer sig, eller maaske
rettere hvorledes en stor Digter kan komme til at bøde for ikke
at have afvist en Muses Lidenskab i rette Tid. Flauberts Breve
til Fru Colet røbe trods den oprigtige Hengivenhed, hvorom de
bære Yidne, at i den Aarrække, i hvilken de kjendte hinanden,
var him den angribende, han den defensive Part. Him er forbitret
over hans sjældne Besøg, formeligt skinsyg paa det haardnakkede
og tilsyneladende ufrugtbare Arbejde, der holder ham borte fra
hende. Og da deres Forhold har opløst sig, tager hun med fuld
Energi sin Hævn. Hun skildrer ham først i „Histoire d’un soldat“
saa i sin Bog „Lui“ som haardhjertet, gjerrig, egenkjærlig, og
desuden afgjort upoetisk og talentløs som Forfatter, ja hun sender
ham Breve ind i Huset, hvor hun bebrejder ham, som aldrig kom
i Berøring med Tuilerierne, intet Mindre end Kryberi for „Tyrannen“.
End ikke den nyere Litteraturs største Personlighed, Goether
har undgaaet denne almindelige Lod. Hans Tilfælde er lærerigt,
giver Stof til Eftertanke og der er, saavidt jeg véd, endnu ikke
hlevet filosoferet synderligt derover.
Af de Kvinder, hvem deres Stilling til Goethe har gjort be-
324
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:50 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1892/0332.html
