Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ola Hansson (med portræt): Causerier i mystik - I. Moderne spøgelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mørket ind som blanke, sorte, skræmte dyreøine, der afspeiler lysene
paa bordet.
Fortælleren stanser, hensunken i indre syner, en pause ind
træder, stilheden er saa tung, at man bøier sig under den; det
surrer i torven henne i ovnen, og stueklokken pikker unaturlig høit;
man sidder og venter paa, at noget underligt skal ske, det tasser
oppe paa loftet; der er en, som smyger sig frem ude i haven; det
er, som om det knagede i grenene paa det store pæretræ, som staar
tæt udenfor vinduet og naar op over mønen; man farer sammen,
og pigerne skriger op for et raat skraal ude fra landeveien eller
for en hunds natlige hylen. Men saa sættes rokkehjulet igjen
i fart, og varpen gaar atter, og kardene river ulden, og den
gamle husmand tager eftertænksomt og med et dybt suk igjen fat,
der hvor han slap, — fortæller om maren, som han havde seet
løbe sin vei ud af værelset, efter at hun havde redet paa brystet
hans i tre lange nattetimer, uden at han kunde magte at kaste
hende af, — og om varulven med tre ben, som kvindfolket skulde
vogte sig for at træffe, naar de gik med barn ....
Det er just ikke disse spøgelseshistorier, som jeg nu er saa
glad i at høre; disse gamle spøgelser har mistet sin skræmmende
interesse for os, som ved, at de ikke er andet end fysiologiske
processer, som den naive almuesmand forlægger udenfor sig, idet
hans sterke fantasi gir dem legemlig form, og som desuden kjender
processernes væsen og den arbeidende fantasis mekanisme. Men
ogsaa vi, det nittende aarhundredes sidstfødte, vi nervøse og for
finede hørn af vor tid, har underlige fornemmelser, hvis natur vi
ikke kjender, som farer gjennem os som følelser eller som syner,
lige pludselig og sælsomt som et landskab i skinnet af et lyn en
uveirsnat, og som derfor griher os med hele det hemmelighedsfuldes
angst og skræk. Vi har ogsaa vore spøgelser, ligesom den gamle
husmand havde sine, — moderne spøgelser, som jeg kalder dem,
d. v. s. indtryk fra verden rundt os og processer indi os seiv, som
naar udover hevidsthedens og forstaaelsens normale grænser, og som
kaster skin langt indover det bundne, ubevidste væsens vildmarker.
Og foran disse vore egne, moderne spøgelser staar vi lige troende
som den gamle husmand ligeoverfor sine, om vi nok ved, hvad
han ikke vidste, nemlig at vi seiv efter al sandsynlighed kommer
til at spille den gamle husmands rolle ligeoverfor en kommende
slegt, der efter sin tur vil komme til at skabe sig endnu nyere
spøgelser. Men om dem vil jeg gjerne høre; helst naar to eller
tre er forsamlede i mystikkens navn; og naar jeg saa en hyggelig
354
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
