Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Ola Hansson (med portræt): Causerier i mystik
- I. Moderne spøgelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* *
*
Eom svævende over os, er flyttet ind i os, helt og holdent, som
om det har været et i os slumrende dobheltjeg, — et saadant
hvorom de moderne psykiatrikere taler; — dette andet menneske
har lagt sin sjæl, sin personligheds kjerne — ind i os, sit livs
motiv omkring os; vi lever i disse sekunder — tidsforløhet kan
kanske, trods intensiteten og alt det vi synes er skeet, være lige
forsvindende kort, som i drømmen — med et andet menneskes
sjæl og med dettes eienclommelige liv. Det hele blir borte lige saa
pludselig, som det er kommet, sporløst borte, som havde det aldrig
været. Yi finder os seiv med ét gjenopstanden til livsvirkeligheden
igjen, til vor egen livsvirkelighed, isøvne eller vaagen. Og hele
tiden har der ingen merkbare abnormiteter vist sig i vort væsen,
ingen feber; hare middeltemperatur.
Enhver af os har vel en eller anden gang i sit liv gjort den
erfaring, at et menneske kan blive et helt andet fra igaar til idag.
Denne usikkerhed i evnen til at fiksere individualiteten er op
havet til mange af de bitreste skuffelse r i livet. En person, der
er hlevet os kjær netop som den eller den individualitet, og som
vi har lært at holde af, just fordi han er saadan, som vi seiv har
lagt ham til rette for os, kan med ét forandre udseende lige for
vore øine, hytte ansigt og væsen, og staa for os som en helt anden,
som en vi aldrig har anet, aldrig seet, aldrig kjendt, som vi aldrig
kunde have elsket, om vi havde gjort hans hekjendtskab, og som
nu er bleven os ligegyldig eller antipathisk. Det er et andet jeg
hos den person, som pludselig hlotter sig for os; en orm, der kry
her ud af det før saa beundrede skal, som vi aldrig vidste var
blot og bart skal; det kjære menneske staar foran os sorii en de
maskeret bedrager eller som en, der er befængt med et skjæmmende
lyde, og som i et uhevogtet øiehlik blir røhet nøgen med sin skam.
.Jo pludseligere metamorfosen sker, jo intensere den er, jo mere
uventet den kommer, des sterkere er smerten, sorgen, foragten,
skrækken.
Der dukfcer en erindring op for mig, som — endskjønt det
just ikke passerede igaar — endnu eier magt til at virke med
den oprindeltge oplevelses hele styrke, og som jeg endnu den dag
idag ikke kan gjøre mig nærværende, uden at alle de fordums for
nemmelser fra metamorfosens øiehlik igjen kommer over mig.
Det var en veninde af mig og mit hus. Hun var ikke mere
:ganske ung, saadan henimod de firti. Underlig sammensat, i sit
357
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:50 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1892/0365.html
