Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun (med portræt): Dronningen af Saba - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Hvor bor De?“ spørger han.
„Er De fra Norge?“
„Ja, jeg er fra Norge. “
„Er De Agent ?“
„Det er Slottet,“ svared han.
44
„Og jeg er kommet hid udelukkende forat studere det>“ fort
sætter jeg; „det har kostet mig temmelig meget, ja, det har endog
kostet mig en Krone og seksti Øre ekstra, forude» de et Hundrede
og atten Kroner, som jeg ikke gør nogen smaalig Hentydning til.
De kan spørge Konduktørerne, om De vil.“
Saa udmattet som jeg var, maatte jeg atter flygte hurtigst
muligt; det var jo netop det, jeg vilde vide af Manden, hvad jeg
var. Men ogsaa dette var Dronningens Skyld, alt var hendes Skyld,
og jeg bad hende med et mildt Udtryk om at rejse til Helvede for
sin Ondskab. Derpaa drog jeg mig atter ind i Parken. Nej, nu
saa jeg ingen Redning!
Jeg staar og hælder mig ind til et Træ, Mennesker begynder
at spadsere forbi mig, jeg fandt det ikke længer trygt at blive staa
ende, og jeg maatte atter slæbe mig bort. Tre Timer efter var
jeg kommet udenfor Byen, ud paa Landet, jeg ser mig om, jeg er
alene, en stor sort Kolos hæver sig foran mit Blik. Jeg blir staa
ende at se paa Kolossen, den ser ud som et Bjærg med en Kirke
paa Toppen. Mens jeg staar der, kommer en Mand gaaende, jeg
standser ham og spørger, hvad dette dog var for et Bjærg, jeg
kendte det ikke af Geografien, skøndt jeg kendte ganske mange
Bjærge.
Slottet, Kalmar Slot! Gad inderlig vide om det ikke var dér,
alt dette havde foregaaet, som jeg havde i Hovedet!
„Slottet er naturligvis sørgelig ramponeret og forfaldent nu,
imod dengang de store Begivenheder foregik der?“ spurgte jeg.
„Aa, nej, Forvalteren har godt Tilsyn med det,“ svarer Manden.
„Hvem er det, som lever der for Tiden, jeg mener: hvad er
det for en Konge, som er indespærret der nu, i den søndre Fløj?
Det ligger mig lige paa flade Tungen.“
„Ja, det er jo fuldt af Rustninger og Sverd og Oldsager nu,
alle Slags gamle Sager . . . .“
Jeg faar paa staaende Fod en Idé: jeg kunde være kommet
forat bese Oldsamlingen paa Slottet. Hvis ikke Manden havde havt
en Sæk paa Ryggen, var jeg kommet til at omfavne ham, og jeg
busker tydeligt, at jeg spurgte til hans Kone og Børn, inden vi
skiltes. Henimod Midnat var jeg naaet tilbage til Hotellet.
375
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
