Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Religion og religiøsitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for meget, om hvad der bør gjøres for at rette paa samfundets,
materielle urimeligheder og uretfærdigheder. Der tales og gjøres
meget for at hæve samfundets intellektuelle niveau. Men om
folkets sjælelige liv og dets betingelser for en sund og fri karakter
udvikling tales der fra liberalt hold altfor lidet. Som regel forhol
der fremskridtsmændene sig i høi grad indifferent ligeoverfor de
foranstaltninger, samfundet træffer med hensyn til en direkte
paavirkning af individernes religion og moral. Man trøster sig
med, at den stigende almenoplysning af sig seiv vil medføre en
evolution af de religiøse begreber, uden nogen direkte religiøs paa
virkning. Og forsaavidt som alt i denne verden staar i en nær
mere eller fjernere sammenhæng med alt, kan en saadan mening
vistnok have etslags berettigelse, men ikke synderlig anderledes
end f. eks. den mening vikle have, at naar der bare sørges for
almenoplysningens fremme forøvrigt, saa er det ikke nødvendigt at
give nogen speciel veiledning i historie eller naturfag. Det kan
vistnok være sandt, at forstod man en graasten rigtig tilbunds, saa
forstod man den hele verden. Men mennesket er nu engang —
trods denne universelle sammenhæng — sligt, at det ikke samtidig
kan omfatte alle sider af sit tænkningsomraade med lige interesse,
ja, at det endog aarevis kan ofre enkelte og forholdsvis uvigtige
sider et til en vis grad grundigt studium uden at ofre de mest
betydningsfulde af livets spørgsmaal nogen selvstændig tanke.
Hos adskillige af vor kirkes repræsentanter, der dog kun
kan betragtes som dens nominelle tilhængere, er religiøsi
teten uden tvil allerede naaet frem til en meget høi grad af ren
hed og frisind, men i sin store almindelighed har den dog ikke
gjort paa langt nær saa raske fremskridt, som man, efter frem
gangen paa andre omraader, kunde vente. A f dem, der trods
al indbyrdes meningsforskj el om saadanne bagateller
som helvede eller ikkehelvede giver sig seiv det latter
lige enheds- og samlingsnavn „orthodoxe“, er der vist
nok forholdsvis faa, som har nogen tillid til. at kjær
lighed er lovens fylde, eller som i ethvert fald ikke linder det
bekvemmere at antage, at tro en paa den sterke, der kan hjælpe
dem og deres børn, naar han bare vil, og som vil, naar bare de
og deres børn rigtig tilgavns beder ham derom, er det ene salig
gjørende og det, uden hvilket man efter forjættelsen bliver for
dømt. Hvor ofte finder man vel en freidig tro paa kjærlighedens
evne til at gjøre liv og død saa skjønne, som de overhovedet
kan blive? Hvor almindeligt er det ikke at kaste sig næsegrus
for magten! Alle religioner kan, siger en engelskmand, inddeles
i dem, der dyrker god heden, og dem, der dyrker magten. Den
saakaldte kristendom hører som regel vistnok ikke til den første
gruppe. Men at saa er tilfældet, at kristendommen, trods de ædle
spirer, den fra først af indeholdt, endnu blandt den overveiende del
af baade oplyste og uoplyste ikke har udviklet sig til noget mere
eller høiere end den flade magtdyrkelse med en større eller mindre
tilsætning af etslags metafysisk kjærlighed til et væsen, som de høist
413
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
